Anbefalet af Stine Marie Nordkvist Jullerup,
bibliotekar, Korsør Bibliotek
Top-10 eller 15, 17 …
Da jeg skulle i gang med at lave min anbefaling, begyndte jeg med at lave en top 10, 15 eller 17 (blev det vist til) af de allerbedste bøger, jeg har læst, og - ret utroligt, men sandt: her er Milnes ”Peter Plys” eller Whybrows ”Lille Ulvs bog om stygning” end ikke kommet med ....
Men husk dem nu alligevel, hvis du altså vil have top-underholdning, mens du læser højt for dine børn / børnebørn (eller hvem du nu kan fange og få til at sidde stille, mens du læser nogle gode bøger for dem).
Jeg ser mig selv som en alsidig læser, og det vil jeg så prøve at fremstå som i disse anbefalinger. Problemet er bare, at min liste "Bøger jeg gerne vil læse" vokser noget hurtigere end listen med "Bøger jeg har læst".
Noget på spil hver måned
Men et par stykker er det da blevet til gennem årene alligevel. Gennem mit arbejde på biblioteket er jeg blevet tovholder for en læseklub på Litteratursiden.dk. Den hedder "Noget på spil", og her får jeg hver måned læst en god, nyere bog, hvor hovedpersonen bliver udfordret og får vendt op og ned på sin tilværelse på den ene eller anden måde. Jeg vil selvfølgelig anbefale, at man melder sig ind i klubben og læser alle bøgerne - for de er valgt med omhu! Men for at få variationen i anbefalingerne vil jeg nøjes med at anbefale den bog, vi har til debat i april.
Det er romanen ”Soning” af Ian McEwan, og det er én af de bedste bøger, vi har haft oppe i klubben indtil videre. Synsvinklerne skifter bogen igennem og handlingen strækker sig over mange år. Normalt er jeg ikke til meget ordrige, beskrivende romaner. Men denne her er beskrivende, så man kommer helt ind i hovedet på personerne. - Selvom hovedpersonen Briony gør noget frygteligt i første del af romanen, hvor hun bare er 13 år, forstår man på en måde godt hvorfor. Romanen begynder med en sammenkomst på et gods i England. Men selvom man ikke er til beskrivelser af engelsk herregårdsidyl anno 1935, er der masser at komme efter. Jeg blev revet med af de skiftende fortællere og den troværdige skildring af deres overvejelser og moralske dilemmaer. Bogen er ganske vist blevet filmatiseret, men und dig selv at læse bogen og dan så dine egne billeder.
Billedbog for voksne
Min anden bog er en billedbog. Men én af dem for voksne. Det er Jens Blendstrup og Lars Gundersens ”Toværelses med lykkelig udgang”.
Blendstrup har skrevet teksterne og Lars Gundersen har lavet billederne. Man kan ikke bare kalde dem illustrationer, for de er kunstværker i sig selv. Mange gange virker det som om, det var billederne, der kom først, og at teksterne er udsprunget af dem.
Bogen indeholder tre dele. Én med huse ”Verdensfirmaet hjem kære hjem”, én med breve ”Posthus Montmartre” og én med kvinder ”Voyeur Jagtstuen”. Det, der ved første øjekast fangede min opmærksomhed, var billederne i første del. De er fotografier af huse, der er drejede, forskudte og spejlvendte, så de danner en slags kalejdoskopiske rammer for Jens Blendstrups små kvadratiske tekster. Disse små hustekster er ikke digte, men små betragtninger eller iagttagelser af beboerne i husene. Jeg kan godt se, at min beskrivelse ikke giver meget mening, men når man står med bogen, får man i den grad lyst til at tage den med hjem (hvad jeg så også gjorde).
Den sværeste og den letteste ...
Den tredje roman er både den sværeste og den letteste at anbefale. Jeg bliver nødt til at anbefale noget med Paul Auster, som i mange år har været min yndlingsforfatter. Jeg kan bare ikke rigtigt vælge hvilken bog, det skal være. Jeg har læst det allermeste af, hvad han har skrevet, og der har vist kun været en enkelt bog, jeg ikke syntes var helt fantastisk.
Den bog, jeg sidst har læst, er også den, han har skrevet sidst, nemlig ”Mand i mørke”. Den er rigtig god og meget ”austersk”. Med ”austersk” mener jeg, at det er en fortælling inden i en anden fortælling, hvor de forskellige planer griber ind i hinanden. Fortælleren opdigter en historie med en parallel verden, hvor hovedpersonen i hans fortælling er kommet hen. Her er der krig, og han får så til opgave at tage tilbage til sin egen verden og slå vores fortæller ihjel, fordi det jo er ham, der har opdigtet krigen og dens grusomhed. Læs den! Den er slet ikke så indviklet, som den lyder.
New York, New York ...
Den bog, jeg egentlig ville anbefale, er én af hans ældre romaner. Nemlig ”By af glas”. Faktisk vil jeg gerne anbefale hele New York-trilogien, som ud over ”By af glas” også indeholder ”Genfærd” og ”Det aflåste værelse”. Jeg blev introduceret til Paul Auster, da jeg gik på biblioteksskolen. Vi skulle læse ”By af glas”, men jeg havde fået fingre i en paperbackudgave, hvor hele trilogien var i. Så da jeg havde læst første del og syntes, det var det mest geniale, jeg nogensinde havde læst, lå det lige for bare at læse trilogien til ende. Den er meget fascinerende med sine forskellige spor og den udflydende grænse mellem fortællerens virkelighed og fantasi. ”Mand i mørke” er en mere enkel bog at gå til, hvis man ikke er vant til Austers specielle skrivestil. Men man kan også få ”By af glas” som Auster Light. Den er nemlig også udkommet som graphic novel, bearbejdet af Paul Karasik og David Mazzucchelli.
Ud i galaksen ...
Den sidste roman, jeg vil anbefale, er en helt anden genre. Men det er også en trilogi. Den er i hvert fald blevet kaldt en trilogi i fire dele, men så kom der også en femte del, så… - Det er Douglas Adams’ ”The more than complete hitchhiker’s guide”, som nu også findes i god dansk oversættelse: ”Den komplette guide til galaksen”. Jeg læste den engelske udgave for godt femten år siden, så måske ville jeg ikke være så begejstret for den nu, som jeg var dengang, men jeg tror det, for der går stort set ikke en uge, uden jeg støder på et eller andet, der får mig til at tænke på den. Hvorfor skulle man for øvrigt miste lysten til at spise en bøf af, at koen selv står og fortæller én, at der ikke er noget, den ønsker højere end netop at blive spist?
Den kan endda udpege de mest lækre stykker på sig. Kan det egentlig være rigtigt, at Mount Everest ville blive usynligt, hvis man malede det pink, fordi ens hjerne simpelthen ikke kan opfatte noget så absurd som et pink bjerg? At bogen faktisk giver én svaret på livets mening er jo heller ikke værst. Men hvis du vil kende den, bliver du nødt til at læse bogen.
Den kan - lige som alle de andre bøger - lånes på biblioteket!
bibliotekar, Korsør Bibliotek
Top-10 eller 15, 17 …
Da jeg skulle i gang med at lave min anbefaling, begyndte jeg med at lave en top 10, 15 eller 17 (blev det vist til) af de allerbedste bøger, jeg har læst, og - ret utroligt, men sandt: her er Milnes ”Peter Plys” eller Whybrows ”Lille Ulvs bog om stygning” end ikke kommet med ....
Men husk dem nu alligevel, hvis du altså vil have top-underholdning, mens du læser højt for dine børn / børnebørn (eller hvem du nu kan fange og få til at sidde stille, mens du læser nogle gode bøger for dem).
Jeg ser mig selv som en alsidig læser, og det vil jeg så prøve at fremstå som i disse anbefalinger. Problemet er bare, at min liste "Bøger jeg gerne vil læse" vokser noget hurtigere end listen med "Bøger jeg har læst".
Noget på spil hver måned
Men et par stykker er det da blevet til gennem årene alligevel. Gennem mit arbejde på biblioteket er jeg blevet tovholder for en læseklub på Litteratursiden.dk. Den hedder "Noget på spil", og her får jeg hver måned læst en god, nyere bog, hvor hovedpersonen bliver udfordret og får vendt op og ned på sin tilværelse på den ene eller anden måde. Jeg vil selvfølgelig anbefale, at man melder sig ind i klubben og læser alle bøgerne - for de er valgt med omhu! Men for at få variationen i anbefalingerne vil jeg nøjes med at anbefale den bog, vi har til debat i april.
Det er romanen ”Soning” af Ian McEwan, og det er én af de bedste bøger, vi har haft oppe i klubben indtil videre. Synsvinklerne skifter bogen igennem og handlingen strækker sig over mange år. Normalt er jeg ikke til meget ordrige, beskrivende romaner. Men denne her er beskrivende, så man kommer helt ind i hovedet på personerne. - Selvom hovedpersonen Briony gør noget frygteligt i første del af romanen, hvor hun bare er 13 år, forstår man på en måde godt hvorfor. Romanen begynder med en sammenkomst på et gods i England. Men selvom man ikke er til beskrivelser af engelsk herregårdsidyl anno 1935, er der masser at komme efter. Jeg blev revet med af de skiftende fortællere og den troværdige skildring af deres overvejelser og moralske dilemmaer. Bogen er ganske vist blevet filmatiseret, men und dig selv at læse bogen og dan så dine egne billeder.
Billedbog for voksne
Min anden bog er en billedbog. Men én af dem for voksne. Det er Jens Blendstrup og Lars Gundersens ”Toværelses med lykkelig udgang”.
Blendstrup har skrevet teksterne og Lars Gundersen har lavet billederne. Man kan ikke bare kalde dem illustrationer, for de er kunstværker i sig selv. Mange gange virker det som om, det var billederne, der kom først, og at teksterne er udsprunget af dem.
Bogen indeholder tre dele. Én med huse ”Verdensfirmaet hjem kære hjem”, én med breve ”Posthus Montmartre” og én med kvinder ”Voyeur Jagtstuen”. Det, der ved første øjekast fangede min opmærksomhed, var billederne i første del. De er fotografier af huse, der er drejede, forskudte og spejlvendte, så de danner en slags kalejdoskopiske rammer for Jens Blendstrups små kvadratiske tekster. Disse små hustekster er ikke digte, men små betragtninger eller iagttagelser af beboerne i husene. Jeg kan godt se, at min beskrivelse ikke giver meget mening, men når man står med bogen, får man i den grad lyst til at tage den med hjem (hvad jeg så også gjorde).
Den sværeste og den letteste ...Den tredje roman er både den sværeste og den letteste at anbefale. Jeg bliver nødt til at anbefale noget med Paul Auster, som i mange år har været min yndlingsforfatter. Jeg kan bare ikke rigtigt vælge hvilken bog, det skal være. Jeg har læst det allermeste af, hvad han har skrevet, og der har vist kun været en enkelt bog, jeg ikke syntes var helt fantastisk.
Den bog, jeg sidst har læst, er også den, han har skrevet sidst, nemlig ”Mand i mørke”. Den er rigtig god og meget ”austersk”. Med ”austersk” mener jeg, at det er en fortælling inden i en anden fortælling, hvor de forskellige planer griber ind i hinanden. Fortælleren opdigter en historie med en parallel verden, hvor hovedpersonen i hans fortælling er kommet hen. Her er der krig, og han får så til opgave at tage tilbage til sin egen verden og slå vores fortæller ihjel, fordi det jo er ham, der har opdigtet krigen og dens grusomhed. Læs den! Den er slet ikke så indviklet, som den lyder.
New York, New York ...
Den bog, jeg egentlig ville anbefale, er én af hans ældre romaner. Nemlig ”By af glas”. Faktisk vil jeg gerne anbefale hele New York-trilogien, som ud over ”By af glas” også indeholder ”Genfærd” og ”Det aflåste værelse”. Jeg blev introduceret til Paul Auster, da jeg gik på biblioteksskolen. Vi skulle læse ”By af glas”, men jeg havde fået fingre i en paperbackudgave, hvor hele trilogien var i. Så da jeg havde læst første del og syntes, det var det mest geniale, jeg nogensinde havde læst, lå det lige for bare at læse trilogien til ende. Den er meget fascinerende med sine forskellige spor og den udflydende grænse mellem fortællerens virkelighed og fantasi. ”Mand i mørke” er en mere enkel bog at gå til, hvis man ikke er vant til Austers specielle skrivestil. Men man kan også få ”By af glas” som Auster Light. Den er nemlig også udkommet som graphic novel, bearbejdet af Paul Karasik og David Mazzucchelli.
Ud i galaksen ...Den sidste roman, jeg vil anbefale, er en helt anden genre. Men det er også en trilogi. Den er i hvert fald blevet kaldt en trilogi i fire dele, men så kom der også en femte del, så… - Det er Douglas Adams’ ”The more than complete hitchhiker’s guide”, som nu også findes i god dansk oversættelse: ”Den komplette guide til galaksen”. Jeg læste den engelske udgave for godt femten år siden, så måske ville jeg ikke være så begejstret for den nu, som jeg var dengang, men jeg tror det, for der går stort set ikke en uge, uden jeg støder på et eller andet, der får mig til at tænke på den. Hvorfor skulle man for øvrigt miste lysten til at spise en bøf af, at koen selv står og fortæller én, at der ikke er noget, den ønsker højere end netop at blive spist?
Den kan endda udpege de mest lækre stykker på sig. Kan det egentlig være rigtigt, at Mount Everest ville blive usynligt, hvis man malede det pink, fordi ens hjerne simpelthen ikke kan opfatte noget så absurd som et pink bjerg? At bogen faktisk giver én svaret på livets mening er jo heller ikke værst. Men hvis du vil kende den, bliver du nødt til at læse bogen.
Den kan - lige som alle de andre bøger - lånes på biblioteket!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar