Hjernemadsen underholder til Bibliotekets Døgn 24.-25. april

For første gang åbner Slagelse Bibliotekerne dørene til Bibliotekets Døgn. Det bliver blandt andre med hjerneforsker Peter Lund Madsen, politiker Pernille Rosenkrantz-Theil og komiker Henrik Bruhn. Men også med en række stande og flere natlige aktiviteter. Alt sammen til fordel for hjernen.

Få gang i de små grå, skaf lys i pæren, og tjek om din hjerne er helt forskruet, når hjerneforsker og entertainer Peter Lund Madsen går på scenen og fortæller dig nogle sandheder. Det sker 24. til 25. april, hvor Slagelse Bibliotekerne byder alle inden for til et døgn med hjernen som tema.

- Vi har valgt dette emne, fordi biblioteket er en vidensinstitution, hvor hjernen er platformen. Og vi vil gerne vise, at bibliotekerne rummer mange sider, der kan stimulere hjernen, konkluderer Marianne Løje, områdeleder og en af hjernerne bag eventen på 24 timer. Marianne Løje lover på forhånd, at bibliotekerne i Slagelse, Korsør og Skælskør vil summe af aktivitet hele døgnet.

Hjernen stod af
Foruden hjernemadsen kommer politiker Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun vil fortælle om sin egen oplevelse med en hjerne, der stod af på grund af stress, og senere vil komiker Henrik Bruhn diske op med noget ”sjov til hjernen”.

Men sjov og alvor er ikke nok, der skal også noget næring til en velfungerende hjerne. Og den vil kokken Morten Nielsen garantere for, når han fortæller om sin mad og giver smagsprøver. Han ejer Mortens Kro i Aalborg, er kendt fra TV og forfatter til flere kogebøger.

Af mindre events kan nævnes meditationstime, tryllekunst, musik, skak og stande, hvor Hjerteforeningen og apotekerne vil fortælle om deres arbejde for hjernen.

- Vi har sammensat et program, hvor samtlige dele af hjernen bliver aktiveret, og vi har især lagt vægt på, at det bliver et døgn med gang i, som alle aldersgrupper kan få glæde af, forklarer Marianne Løje.

Et levende bibliotek som altid
Ved at holde åbent et helt døgn vil Slagelse Bibliotekerne markere, at bibliotekernes service er tilgængelig døgnet rundt. På hjemmesiden www.slagelsebib.dk kan man reservere, forny, betale og tage et kig i bibliotekernes materialer, når man har lyst. Ligesom det er muligt at få inspiration på blandt andet www.bibliotek.dk, www.bogbidder.dk og www.litteratursiden.dk.
Janni Nolting

Program og tilmelding - BIBLIOTEKETS DØGN

Slagelse Bibliotekerne afholder Bibliotekets Døgn fra FREDAG 24. APRIL klokken 10 til LØRDAG 25. APRIL kl. 14.

Se / download programmet for Bibliotekets Døgn her

Flere af arrangementerne i Bibliotekets Døgn kræver tilmelding og en mindre betaling. Man kan KUN melde sig til ved at møde personligt op på én af Slagelse Bibliotekernes afdelinger i Korsør, Skælskør, Slagelse eller Vemmelev!

Følg med i hvad der sker på Slagelse Bibliotekerne på http://www.slagelsebib.dk/

Brug hjernen - gå på biblioteket

Leder - af Bent Rasmussen Toelberg
Forleden dag sendte min søn mig en sms med følgende tekst:

- ”Vsdite du at sleovm et ord er satvet hlet frokret, vil den mnenekseilge hjrene alilgeevl vræe isantd til at lsæe en teskt som den sklule hvae væert skervet, så lægne det frøste og sdiste bgotsav er på sin palds, for den mnenekseilge hejrne rgeitsrerer ikke hvret eknlet bgotsav i sig slev, men sleve odret i en hlehed. Så belv vi så mgeet klgoere.”

Ret forbavsende, ikke sandt? Men sådan er det; vores hjerne kan udrette de mest forbløffende ting, og jo mere vi udfordrer den, desto mere kan den udrette.

Ud over at være den enhed i centralnervesystemet, som modtager og behandler signaler fra alle vores sanser og sender besked retur til vores muskler om, hvordan de skal reagere på sansepåvirkningerne, er hjernen også det sted, hvor vores øvrige tankevirksomhed foregår. Den sjette sans, som aldrig er blevet knyttet til nogen anden legemsdel, er sikkert netop hjernens evne til at kombinere sanseindtryk og hukommelsessekvenser til en anelse eller fornemmelse af noget, som næsten ikke kan sanses.

Hjerte eller hjerne
Romantikere vil gerne tro, at hjertet er indblandet i vores følelsesliv, men det er det slet ikke, det foregår nemlig også i hjernen. Det virker ikke så romantisk at forestille sig, at de storladne følelser, man mærker, er nerveimpulser eller små elektriske udladninger i den grå masse, som rummes i kraniet – næeh, helt anderledes er det at forestille sig, at følelseslivet gemmer sig i det smukt formede, røde hjerte. Men det er altså i hjernen, det sker – hjertet pumper bare den nødvendige energi frem, så systemet virker.

Når Slagelse Bibliotekerne sætter hjernen i fokus i forbindelse med Bibliotekets Døgn, giver det god mening: Biblioteket kan levere masser af udfordringer til hjernen, stimulanser både på det intellektuelle og det følelsesmæssige plan. Tænk bare på det univers, der åbner sig, når man fortaber sig i en god bog eller det følelsesregister, man gennemlever med en spændende eller romantisk film eller den stemning, man bliver hensat i med et stykke musik. Oplevelserne stritter i alle retninger, det er bare at komme ind og tage for sig.

For slet ikke at tale om alt det andet: Spillene, teaterstykkerne, kurserne, de kreative arrangementer, alle de facts, man kan hente om alt mellem himmel og jord.

Så opfordringen lyder: Brug hjernen, gå på biblioteket!

Hjernen får næring på bibliotekerne

Selvom vi med Bibliotekets Døgn har valgt at sætte særlig fokus på hjernen, så byder Slagelse Bibliotekerne også på hjerneaktiviteter til hverdag - blandt andet til brugerkurser og Børneuniversitetet.

I biblioteksloven er det nemlig fastlagt, at bibliotekerne er grundstenen i vidensamfundet. Loven siger, at folkebibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det mål kan nås med alle egnede medier såsom bøger, tidsskrifter, internet, multimedier, lydbøger, musikmaterialer og videogrammer.

Bibliotekerne hjælper lånerne på vej
Hjernecellerne har noget at arbejde med på Slagelse Bibliotekerne. 91 gennemførte brugerkurser blev det til i 2008, og det store udbud fortsætter i 2009.

Nogle har armene over kors og sidder godt tilbage i stolene. Andre er knapt så afslappede og har rynket brynene. De har alle blikket rettet mod underviserne. Denne gruppe af borgere er taget til et brugerkursus på Slagelse Bibliotekerne. Og de er ikke alene om at have fundet vej til lokalerne i Skælskør, Korsør og Slagelse.

2008 blev året, hvor bibliotekerne for alvor begyndte at satse på at orientere borgerne i de selvbetjeningsløsninger, der findes på nettet. 91 kurser blev det til, og 763 borgere tog imod tilbuddet. Og tendensen fortsætter i 2009, hvor det i foråret har været nødvendigt at udbyde flere kurser end planlagt på grund af efterspørgslen.

- Vores indgangsvinkel er at gøre brugerne selvhjulpne. Udviklingen går i retning af, at bibliotekerne og samfundet bliver mere og mere digitaliseret. Og vi vil gerne kunne hjælpe vores lånere på vej, så de får en god oplevelse, når de bruger internettet, søger i vores elektroniske databaser eller vil udnytte de mange muligheder med digital signatur, forklarer Erna Reutzer, konstitueret bibliotekschef.

Undervist i undervisningsteknikker
Kurserne spænder vidt lige fra at lære om den digitale signatur til at blive skrappere til at bruge e-mail og kunne finde vej på Krak. Men på trods af det store udbud, er linjen klar – det skal være nogle kurser, som borgerne kan omsætte og bruge i deres hverdag.

Slagelse Bibliotekerne gør meget ud af, at de mange kursister skal møde dygtige undervisere, derfor kommer de ansatte på kursus – dog ikke i at have en løftet pegefinger eller en hårdtslående pegepind, men i at kunne forklare de forskellige emner forståeligt og tilrettelægge en undervisning.

- Jeg har hørt flere sige, at vi er gode til at undervise, fordi vi ikke er så læreragtige, forklarer Mai-Britt Kelstrup, bibliotekar og underviser.

Og der bliver gået højt op i, at de ansatte på Slagelse Bibliotekerne bliver ved med at udvikle sig. Derfor deler de altid evalueringsskemaer ud til kursisterne efterfølgende, samt sørger for at evaluere hinanden.
Janni Nolting

De voksne har fået større viden i Børneuniversitetet

Børneuniversitetet har i løbet af de seneste måneder budt på viden og forskning om børn og deres verden igennem en række oplæg. Det er første gang, Slagelse Bibliotekerne udbyder konceptet, og en midtvejsevaluering afslører, at det i den grad har givet input til hjernen.

Et sted, hvor hjerneimpulserne har været i omdrejninger, er til Slagelse Bibliotekernes koncept Børneuniversitetet. Her drejer det sig om at dykke ned i børnenes verden og blive klogere ved 10 foredrag i løbet af 2009. Fem foredrag er blevet gennemført, og nogle af oplægsholderne har været psykolog John Halse, professor Stig Hjarvard og tv-vært fra DR Jakob Stegelmann. Og hvordan er det så gået med de første foredrag? Hvor kloge er vi blevet?

- Vi har fået input, som har gjort os klogere på børn, og på Slagelse Bibliotekerne er vi så småt ved at arbejde videre med den viden og lave en egentlig strategi for vores arrangementer, konkluderer projektleder og børnebibliotekar Kirsten Slot.

Enige deltagere
Men det er ikke kun arrangørerne, der har den holdning. På tilskuerpladserne har pædagoger, bibliotekarer og lærere blandt andet siddet. Nogle der til dagligt beskæftiger sig med børn. Og selv om erfaringerne i forvejen er store, er der stadigvæk kommet meget viden til.

- Jeg kan mærke, at jeg er begyndt at tænke anderledes, for jeg er blevet klogere på, hvad det er fornuftigt at tænke på, når det handler om børn. Alt i alt har det været godt, og jeg glæder mig til efteråret, lyder vurderingen fra Tina Christiansen, bibliotekar på Gørlev Bibliotek.

Også medarbejderne på Børnehuset Loppen i Korsør har fået sat gang i tankerne. Det viste en snak med dem over en sandwich, da professor Stig Hjarvard blandt andet havde berørt den stigende brug af computerspil.

- Det var et godt foredrag. Vi har haft diskussionen længe. Børnene skal have adgang til computere på vores institution, og derfor prøver vi at styre det, så der kun er udvalgte spil på, og det er helt sikkert noget, man skal være opmærksom på, forklarer leder Lone Stenbæk Larsen.

Hvilke arrangementer?
Slagelse Bibliotekerne har plukket gode råd fra foredragene om, hvordan de skal gribe arbejdet med arrangementer an og ikke mindst, hvilken funktion bibliotekerne kan spille i børnenes liv.

- Vi skal have børnene med på råd. Vi har som bibliotek en dannelsesfunktion. Forældrene har meget travlt og har ifølge Stig Hjarvard kappet forbindelsen til børneværelset, derfor er det vigtigt med en anden aktør på banen.

Men vi har også fået at vide, at børnene er stressede, og derfor vil vi gerne give plads til fred og ro, konkluderer projektleder Kirsten Slot.

Leder af Børnehuset Loppen Lone Stenbæk Larsen (til højre) var sammen med medhjælper Linda Krogh (yderst til venstre) og souschef Tina Thuesen godt tilfredse med professor Stig Hjarvards foredrag. Øverst sidder to medarbejdere fra Slagelse Bibliotekerne – Pia Madsen (til højre) og Lene Vedel Olsen.
Janni Nolting

Bibliotekerne kan blive et fristed for kommunikation

Stig Hjarvard, professor ved Københavns Universitet, gæstede for nylig Børneuniversitetet. Han var ikke i tvivl om, hvad bibliotekerne blandt andet kan tilbyde befolkningen: Et fristed hvor man kan kommunikere med alle mulige andre, end dem man sidder i samme rum med.

Vi tager i sommerhus. Men bilen er pakket med computere, dvd´er, og vi har ikke mindst sørget for, at mobilen ligger trygt i lommen, og at opladeren befinder sig i tasken.

Professor Stig Hjarvard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet fremlagde, hvordan medierne bliver en større og større del af hverdagen, da han for nylig besøgte Børneuniversitetet.

- Det at være sammen med andre bliver et tilvalg. Vi skal slukke for noget andet for at kunne tilbringe tid sammen, forklarede han for de mange fremmødte.

I den forbindelse mente han, at netop bibliotekerne kan spille en vigtig rolle, fordi det lige præcis er et sted, hvor folk bare kan få lov til være uden at skulle slukke for noget.

- Bibliotekerne kan være et sted, man kan tage hen for at få lov til at være et andet sted. Han understregede, at man ikke nødvendigvis synes, at den vigtigste kommunikation findes i det rum, man befinder sig i. Der nævnte han blandt andet eleven, der kan sidde til undervisningen, men synes, at kommunikationen via mobiltelefonen er meget vigtigere, end det læreren står og siger.
Janni Nolting

5 hurtige til Marianne Løje ...

Marianne Løje - områdeleder i Korsør og en af initiativtagerne til Bibliotekets Døgn

Hvad betyder hjernen for dig?
Den er platformen for at kunne, at turde og at ville. Den er et vigtigt organ i et vidensamfund - et organ, hvis kapacitet kun udnyttes i begrænset omfang.

Hvad gør du for at holde din hjerne i gang?
Lever, tænker, føler og oplever.

Hvornår synes du, at din hjerne fungerer bedst?
Når jeg alene eller sammen med andre krøllede hjerner skal gå nye veje. Hvis der skal tænkes i tid, vil jeg vende spørgsmålet om og sige, at den fungerer dårligst mellem 06.00 og 10.00.

Hvilke forventninger kan hjernen have til Bibliotekets Døgn?
Den får tilbudt viden og nye oplevelser, og forhåbentlig har vi sat nogle tanker i gang, så den tænker på Slagelse Bibliotekerne, næste gang den vil lære, opleve eller bare hygge sig.

Hvad forventer du af døgnet?
At det bliver noget, som alle dem, der har deltaget, vil fortælle om efterfølgende. Og at bibliotekets mange spændende sider bliver tydeligere for endnu flere.
Janni Nolting

Vidste du at ...

- franskmanden Alfred Binet i 1905 var den første, der havde succes med at måle intelligens.

- en amerikansk forsker har fundet en metode, der kan slette minder hos mus. Men forskerne mangler stadigvæk at undersøge meget mere, før metoden kan bruges til mennesker.

- Facebook ifølge en forsker kan skade børns hjerner, fordi de bliver for selvoptagede

- en fjerdedel af hjernen bliver brugt til at styre øjnene

- den gennemsnitlige menneskehjerne vejer 1375 gram.

- hjernens nerveimpulser laver energi nok til en lyspære.

- hjernen bruger mere energi end noget andet organ - faktisk en femtedel af al den mad vi spiser.

- demens er betegnelsen for en række symptomer på funktionssvigt af hjernen. Mere end 55 sygdomme kan give demens.

Det er ikke størrelsen ...

Lones Klumme: Lone Arevad, bibliotekar med egen jævnlig hjerneaktivitet, causerer om hjernen, dens til tider sære opførsel, 150 grams forskel - og hvor er det lige, at off-knappen er placeret ...

Hjernen er et forunderligt organ. Nogle gange kan den koge over af spekulationer. Andre gange tror man ikke, at den er slået til.

Hvem kender ikke situationen, hvor man sidder og stirrer ud af vinduet og bagefter tænker; hvad var det lige, jeg sad og tænkte på? Og ingen svarer. - Det føles som om, hjernen har fundet en off-knap og har slået sig selv fra. Det ved vi jo godt ikke kan lade sig gøre. At der faktisk altid sker et eller andet deroppe, selvom man kan have sine tvivl ...

Hjernen driller - eller spiller én et puds. Man kan være så optaget af et eller andet, at man er i sin helt egen verden. Hvor man pludselig finder sin tandbørste i køleskabet eller en ½ liter mælk i ovnen, ja, så er man måske ude i bekymring om en ’Alzheimer light’ eller i hvert fald en distræthed, der ikke er helt så hensigtsmæssig. Man kan håbe, det ikke sker, mens man kører bil eller noget andet, der kan få fatale følger. Hvis man f.eks. glemmer at hente sit barn i børnehaven, hunden en regnvådsramt mandag foran Brugsen eller svigermor en søndag formiddag på stationen. Når hjernen slår fra, kan det tit reddes med lidt selvironi og et "ha ha, jeg er da ikke for kvik", men ovennævnte eksempler hører til undtagelserne.

Det er for eksempel pinligt at glemme aftaler. Det kan såre nogle mennesker, som man for alt i verden ikke vil såre. Man MÅ simpelthen ikke glemme datterens ridestævne, sønnens fodboldkamp, søsterens fødselsdag og så videre og så videre. Det kan aldrig reddes med et brøl af latter og en smart bemærkning. Det er bare ikke legalt at glemme den slags ting – og straffen er ubarmhjertig og hård!

Vi lever i en tid, hvor vi bliver gennemhaglet med informationer om alskens ting og sager (og ragelse) - det fylder alt sammen i denne 1300-1500 grams grålige masse, som vi kalder hjernen. Efterhånden er man nødt til at skrive ting ned i kalenderen, man tidligere så frem til med forventningens glæde boblende i alle organer. Nu er man nødt til at notere, at man faktisk har en aftale med en god ven! Eller ungernes Natur-udstilling i 'fritten'. Inklusiv kaffe og kage (og ups, lovede man ikke at bage til lejligheden??).

AMO og andre tørprodukter har gyldne dage i denne tid. Og det har intet med finanskrise at gøre. Det er hjerne-krise. Det er overophedning og nogenlunde ét fedt. Der er ikke alverden at gøre godt med! Dette nummer af Feedback er et temanummer om hjernen. At skrive en klumme om denne usædvanlige, tænkende og emotionelle størrelse er lidt af en opgave og måske nok mere relevant for en forsker, der bedre kan forklare, hvordan hjernen reagerer og påvirkes af forskellige forhold.

Ikke desto mindre er det ret interessant, at gennemsnitsvægten på en hjerne er cirka 150 gram mindre hos kvinder end hos mænd. Eller 10 procent. Det vil sidstnævnte køn sikkert fremhæve ved en aldrig passende lejlighed. Men det har jo intet med størrelsen at gøre, vel? En blåhvals hjerne vejer for eksempel kun omkring 7 kilo, men i de fleste tilfælde er hjernens størrelse proportional med størrelsen på det legeme, den sidder i. Så det hænger i virkeligheden meget godt sammen med, at hjernen er større hos mænd end hos kvinder. Mandens gennemsnitshøjde og generelle størrelse ligger jo i forvejen over kvindens. Vel nok de der 10 procent i snit. Faktisk ville det jo – i det lys - være lidt pinligt, hvis mænds hjerner var mindre end kvinders.

Men men… mange magasiner og ugeblade dyrker mænds og kvinders forskellighed. Mænd beskyldes tit for at være dårlige til multi-tasking, det vil sige have flere ting kørende på samme tid. Med mindre manden er kok af profession, vil han med påfaldende stor sandsynlighed brænde sovsen på, mens han våger over bøfferne med samme nidkærhed, som fodboldkampen overvåges fra den bløde lænestol. Med præcision! Som når HAN stolt vender bøfferne på grillen om sommeren iført HENDES forklæde indsmurt i marinade og en 4½ meter truende tang i den ene hånd og en kølig pilsner i den anden. Den definerlige lugt af brændt kød på en helt almindelig dansk villavej med varm asfalt. HUN har lavet marinaden, salaten, kartoflerne, dækket bord, hørt på forbandelser over de 'elendige kulbriketter', HUN har købt samt modtaget en stresset ordre om 'mere tændvæske'.

Gæsterne kommer. Alle stimler sammen om grillen og beundrer hans rosa-stegte bøffer, spilder rødvin på dugen og tørrer kødsaften væk fra tallerkenen med servietten, der engang lignede en japansk vifte. Dernæst beundres de nyopsatte hylder i garagen og værktøjet, som hænger i snorlige række efter størrelse. Det kan godt være, hun bliver arrig. For hun brugte hele formiddagen på at lave mad og gøre rent. GPS’en gik desuden i stykker, så hun fik hentet ungerne hos de der nye legekammerater ude på landet en halv time og en vi-springer-snacken-over for sent! Mænd og grill! Kvinder og stedsans! Nu skal man aldrig generalisere. Men man kan faktisk ikke skrive noget som helst, medmindre man gør det!

150 gram er jo ikke alverden. Hverken på grillen eller bag pandelappen. Men forudsat man bruger det-man-nu-har ordentligt, er det jo ret ligegyldigt, om de små grå har en sal at boltre sig i.

Off-knappen er vigtig. Det dér sted, hvor man ikke er. Og hvis man ellers husker børnene, svigermor, hunden og de vigtige aftaler, så kan alt andet såmænd nok klares med et smil.

Pandekagedag med TV-dækning

Tirsdag 24. februar blev der afholdt Pandekagedag på Slagelse Bibliotekerne, og det blev en stor succes i både Korsør, Skælskør og Slagelse.

Billederne her er hentet fra Slagelse Bibliotek, hvor syv af medlemmerne af læseklubben ”Byens Bedste Bogæder” sørgede for passende oplæsning af udvalgte pandekage-historier.

Bibliotekscaféens personale fik sved på panden af de mange besøgende. Der blev bagt pandekager på samlebånd! Og TV2 Øst lagde vejen forbi med et kamerahold, så hele regionen kunne få sig et lille indtryk fra ALLE TIDERS PANDEKAGEDAG!
Ida fra Bogæderne læser op fra "Matilde Mus bager pandekager".
Lone Arevad

Stor interesse for novellekonkurrence

Samarbejdet mellem arkiv, bibliotek og museum (ABM) lykkedes rigtig fint med novellekonkurrencen ”Skriv en historie” for unge mellem 13 og 17 år. Der kom mange fine bidrag. De unge har imponeret med deres sprog og indlevelse i forskellige historiske begivenheder. Desværre er der kun plads til ti noveller i det særtryk, som Slagelse Gamle Trykkeri nu er i fuld gang med at lave. Vi siger til lykke til de 10 finalister!

Vinderen af konkurrencen og de 3000 kroner samt 2. og 3. pladsen bliver først offentliggjort og kåret ved en reception i juni måned. Enkelte noveller, der ikke kommer med i særtrykket, vil blive lagt på Slagelse Bibliotekernes hjemmeside sammen med de ti trykte bidrag, men - det vil dog ikke ske før udgivelsen af trykket.

Ti noveller valgt til udgivelse:
Pernille Uhrenholt: Søn af en viking

Karen Sofie Tram Pedersen: Guldhjertet

Trine Lambert Olsen: Med døden som udvej

Astrid Edelmann Jørgensen: Sort død

Cecilie Camilla Larsen: Forladt

Kristina Andersen: Den kærlighed

Christian Holen Møller: Den skjulte ondskab

Simon Nielsen: Brev fra Glænø

Manja Hougaard Bregendahl: Truelses døtre: Da tiden stod stille

Mikaela Grøndal: De isblå øjne

Lone Arevad

Læsernes Bogpris til Hanne-Vibeke Holst

Romanen ”Dronningeofret” ryddede bordet, og Hanne-Vibeke Holst blev den suveræne vinder af Læsernes Bogpris 2009.

For 6. gang har landets boglæsere taget stilling til, hvilken dansk udgivelse der skulle kåres som den bedste i det forgangne år. Danmarks Biblioteksforening og Berlingske Tidende havde nomineret 10 spændende udgivelser fra 2008, og mere end 11.000 læsere havde denne gang afgivet deres stemme. Det er faktisk en stigning i stemmetallet på 35 procent i forhold til sidste år. Med hele 4.000 af samtlige afgivne stemmer, eller dobbelt så mange som nummer to, var det en sikker læserfavorit, nemlig Hanne-Vibeke Holst, der løb med årets pris for sidste bind - ”Dronningeofret” - i hendes trilogi om kvinder og magt i dagens Danmark.

Hæderen og prisen på 50.000 kroner blev overrakt til Hanne-Vibeke Holst ved festaftenen på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde, som fandt sted torsdag aften 12. marts på Aalborg Kongres & Kultur Center. - Tidligere på året modtog forfatteren i øvrigt boghandlernes ”Gyldne Laurbær”.

HANNE-VIBEKE HOLST
Hanne-Vibeke Holst er født i 1959 og kan således fejre sin 50 års fødselsdag i en regn af litterære priser for forfatterskabet, som du kan læse mere om på hendes hjemmeside og på litteratursiden.dk

Hanne-Vibeke debuterede i 1980 med ungdomsromanen ”Hejsa, Majsa!”, og hun har siden udgivet talrige romaner og deltager aktivt i samfundsdebatten. Romanen ”Kronprinsessen” er blevet filmatiseret af svensk TV og er også vist i Danmark.

Krimier på hylden!

15 måneders ventetid på en ny krimi? - Nej, sådan ser virkeligheden heldigvis ikke ud på Slagelse Bibliotekerne.

Mens biblioteker i andre kommuner skærer ned på indkøbet af de populæreste nye bøger, køber vi rigtig mange eksemplarer af netop disse titler, fortæller bibliotekar Sanne Christensen, områdeleder på Slagelse Bibliotek.

Gratisavisen Metro Express har nylig offentliggjort resultatet af en rundspørge til landets biblioteker om budgetter og besparelser. Avisen konkluderer, at bibliotekerne glemmer bøgerne på bekostning af computerspil, dvd-film og lektiehjælp. Det har resulteret i alt for lange ventelister i Hvidovre og Greve. Som eksempel nævnes, at lånerne må vente over 1 år på den ny mini-krimi fra Camilla Läckberg. Her melder Slagelse Bibliotekerne hus forbi.

- Vi satser på, at vore lånere får de nyudgivne titler med hjem, mens de faktisk er nye. Vi købte f.eks. 48 eksemplarer af Läckbergs ”Mord og mandelduft”, og selv da vi var oppe på 82 reserveringer, var ventetiden kun godt et par måneder. Nu (april) er vi nede på 22 reserveringer og langt under 1 måneds ventetid, beretter Sanne Christensen.

Tager vi Hanne Vibeke Holsts ”Dronnningeofret”, som netop har fået Læsernes Bogpris, har vi købt 51 eksemplarer. Da Metro Express skrev om de lange ventetider, havde vi 42 reserveringer, men nu er køen helt væk. Vi kan således slet ikke genkende de årelange ventelister, som omtales fra andre biblioteker.

Rigtige indkøb giver mange udlån
Indkøbspolitikken afspejles i en ganske positiv udlånsstatistik i 2008, hvor Slagelse Bibliotekerne har oplevet fremgang på de fleste områder. Således er udlånet af bøger steget med 6 procent, film med 29 procent og lydbøger med 13 procent. Der er en nedgang på 19 procent på spil og 1 procent på musik. Samlet set er udlånet steget 7 procent.

- Vi har opnået en god balance i vore indkøb af materialer, mener Sanne Christensen. Selvom vi satser på korte ventetider, køber vi også de mere smalle titler, både når det gælder bøger og de øvrige materialer. Budgetmæssigt har vi holdt det samme niveau som før på materialekontoen, og intet glemmes på bekostning af andet.

Ønsker en borger at låne et specielt materiale, kan det som regel altid fremskaffes, fordi folkebibliotekerne i hele landet samarbejder og låner på kryds og tværs hos hinanden.
LPJ

Ny hjemmeside

Som nogle læsere måske allerede har opdaget, har Slagelse Bibliotekerne nu kun én hjemmeside: http://www.slagelsebib.dk/

Den er endnu i sin vorden og vil løbende blive udbygget - men det vigtigste er, at man som bruger af Slagelse Bibliotekerne nu kun skal kigge ét sted.

Én base - én hjemmeside
Biblioteksbasen har allerede været fælles i over to år, men der er måske grund til at minde om, at når man som låner bestiller materiale i den fælles base, bliver det sat til afhentning på dét af bibliotekerne, hvor man oprindelig er meldt ind. Når man ser materialerne i oversigts-formatet, kan man ikke umiddelbart se, i hvilken afdeling, det er hjemme.

Klik på selve titlen for at se, hvor materialet befinder sig - her er det kun hjemme i Vemmelev, så hvis man er låner i et af de andre tre biblioteker, går der altså en dag eller to, inden den er klar til afhentning på dit eget lokalbibliotek.

Hvad er nyt?
Hele personalet: Nu kan man på hjemmesiden se, hvem der arbejder på Slagelse Bibliotekerne. Mange af de ansatte kan man risikere at møde på flere af afdelingerne, blandt andet i publikumsbetjening og til kurser. Der er anført telefon og mail adresse til alle de ansatte, så brug dem endelig! Det er også ansatte, der dukker op, når du klikker rundt på hjemmesiden!

Alle kurser og arrangementer: I Kalenderen står alle kurser, udstillinger og andre aktiviteter, der foregår på alle kommunens biblioteker. Man kan tilmelde sig kurser telefonisk ét sted (eller ved personlig henvendelse på alle bibliotekerne), mens afhentning af billetter til for eksempel børneteater skal ske på dét bibliotek, der afholder arrangementet.

Alt om Slagelse Arkiverne: Lokalarkiverne i Korsør, Slagelse og Skælskør og Slagelse Stadsarkiv har siden kommunesammenlægningen haft fælles ledelse og fælles budget, men de har hver især en række forskellige opgaver - som man kan læse meget mere om på hjemmesiden.

Inspiration: På den ny hjemmeside har vi udvidet "afdelingen for inspiration", dels med månedens nye materialer (som også kan ses direkte i biblioteksbasen), dels med en blog:
http://slagelsebibliotekernessnak.blogspot.com/ hvor vi fremover skriver løst og fast om Slagelse Bibliotekerne & Omegn.

Kontakt os: Det er vigtigt for os, at brugerne siger deres mening. På siden KONTAKT er der en formular til vores spørgetjeneste, hvor vi svarer senest dagen efter.

Fortæl os hvad du savner allermest

Er der noget på hjemmesiden, som du savner (det er der sikkert) - eller er der noget, vi kunne gøre bedre (helt sikkert!), så henvend dig til mig på Telefon: 58 57 39 24 - eller E-mail: makel@slagelse.dk

Hellere i dag end i morgen. - God fornøjelse med den nye hjemmeside!
Mai-Britt Kelstrup

Læs med ørerne

Nu kan du låne de nyeste lydbøger på Slagelse Bibliotekerne helt uden ventetid. Du slipper let og elegant forbi reserveringskøen, du undgår en ridset eller fedtet CD, du slipper også for at skulle ud i al slags vejr, for du kan i ro og mag låne lydbøgerne hjemmefra.

Netlydbog hedder det nye tilbud, og på hjemmesiden for de digitale lydbøger kan du allerede nu vælge mellem 352 titler. Flere kommer hele tiden til. Du finder bestsellere som Peter Øvig Knudsens "Blekingegadebanden" og den svenske krimidronning Liza Marklunds ”En plads i solen”. Du kan vælge at lytte til den gribende beretning i Khaled Hosseinis ”Drageløberen”. Eller måske har du lyst til at lægge øre til Maise Njor for at få rede på, hvilke opløftende tanker der mon gemmer sig i bogen ”Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?”

Lån to lydbøger om måneden
Det ny tilbud er let at gå til, så det er bare at gå i gang. Du klikker ind på Netlydbog via bibliotekets hjemmeside eller ved at gå direkte til Netlydbog.dk. Du kan låne to netlydbøger om måneden, og når det efter 30 dages lån er tid til ”aflevering”, slettes lydbogen automatisk på din computer.

Du kan også overføre dit lydbogslån til din mp3-afspiller, dog ikke til iPod. Det skyldes, at filen er en DRM-beskyttet version af lydbogen i Microsofts WMA-format. Det sker, fordi forlagene vil sikre sig mod piratkopiering. Efter 30 dages lånetid sletter filen sig selv. Hvis du i forvejen kender lidt til Netmusik.dk, et andet af Slagelse Bibliotekernes digitale tilbud, er du allerede fortrolig med systemet. Føler du dig ikke helt tryg ved de digitale udfordringer, er du meget velkommen til at komme ind på ét af bibliotekerne og få hjælp og vejledning.

Succes fra starten
Det var en øjeblikkelig succes, da de første biblioteker åbnede for Netlydbog i 2008. I København var interessen hurtigt så overvældende, at de afsatte midler til projektet slet ikke slog til. Det er nemlig ikke gratis for bibliotekerne at lade lånerne benytte de digitale bøger på nettet. Forklaringen er, at forlagene bag bøgerne forventer at sælge færre eksemplarer af deres udgivelser. Desuden udløser de gode gamle bøger bibliotekspenge til forfatterne, mens lydbøger og e-bøger ikke giver de samme indtægter.

Derfor koster hvert download af en bog 37 kroner, som bibliotekerne skal betale. Det er ganske gratis for låneren. Men erfaringerne fra blandt andet Københavns Biblioteker har betydet, at hver låner indtil videre højst kan låne to titler fra Netlydbog pr. måned.

Kom godt i gang
To enkle betingelser skal være opfyldt, før du kan gå i gang med at låne lydbøger fra Netlydbog.dk:
- Du skal bo i kommunen
- Du skal være indmeldt som låner på biblioteket
Dit lånernummer og pinkode er de samme, som benyttes på biblioteket ved udlån / reservering.
LPJ

Hvor blev lydbøgerne af?

Hvad ser vi her? Kilometervis af tomme hylder i bibliotekets kælder! Og hvad var der før på de hylder? Ja, her stod fra 2004 til nu tusinder af engelske lydbøger, men nu er det slut.

Baggrunden er, at Slagelse Bibliotekerne på vegne af alle landets folkebiblioteker - og betalt af Staten - siden 2004 har haft til opgave at opbygge en landsdækkende samling af lydbøger på engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk. Dem har lånere i hele landet så kunnet bestille til levering på deres lokale bibliotek.

Fra 2009 er ordningen ophørt, og samlingen skal videreføres af Roskilde Bibliotek, som nu får statsmidler for at være "centralbibliotek" og løfte netop denne slags opgaver. Det betyder, at også lånere på Slagelse Bibliotek fremover skal bestille de udenlandske lydbøger, enten på bibliotek.dk eller ved henvendelse til personalet.

Lige i øjeblikket er de engelske lydbøger dog ikke tilgængelige: Vi har tømt hylderne og sendt dem i flyttekasser til Roskilde, som nu skal i gang med at lægge dem ind i Roskilde Biblioteks base. Det kommer nok til at tage et stykke tid.

I næste fase flytter vi de tyske, franske, spanske og italienske lydbøger - og så er vi bare et ganske almindeligt, kommunalt bibliotek igen. - Ærgerligt? Tjoh, såmænd - men vi håber, at I nød det, så længe det varede…
Mai-Britt Kelstrup

Lyst til at læse noget nyt?

Anbefalet af Stine Marie Nordkvist Jullerup,
bibliotekar, Korsør Bibliotek

Top-10 eller 15, 17 …

Da jeg skulle i gang med at lave min anbefaling, begyndte jeg med at lave en top 10, 15 eller 17 (blev det vist til) af de allerbedste bøger, jeg har læst, og - ret utroligt, men sandt: her er Milnes ”Peter Plys” eller Whybrows ”Lille Ulvs bog om stygning” end ikke kommet med ....

Men husk dem nu alligevel, hvis du altså vil have top-underholdning, mens du læser højt for dine børn / børnebørn (eller hvem du nu kan fange og få til at sidde stille, mens du læser nogle gode bøger for dem).

Jeg ser mig selv som en alsidig læser, og det vil jeg så prøve at fremstå som i disse anbefalinger. Problemet er bare, at min liste "Bøger jeg gerne vil læse" vokser noget hurtigere end listen med "Bøger jeg har læst".

Noget på spil hver måned
Men et par stykker er det da blevet til gennem årene alligevel. Gennem mit arbejde på biblioteket er jeg blevet tovholder for en læseklub på Litteratursiden.dk. Den hedder "Noget på spil", og her får jeg hver måned læst en god, nyere bog, hvor hovedpersonen bliver udfordret og får vendt op og ned på sin tilværelse på den ene eller anden måde. Jeg vil selvfølgelig anbefale, at man melder sig ind i klubben og læser alle bøgerne - for de er valgt med omhu! Men for at få variationen i anbefalingerne vil jeg nøjes med at anbefale den bog, vi har til debat i april.

Det er romanen ”Soning” af Ian McEwan, og det er én af de bedste bøger, vi har haft oppe i klubben indtil videre. Synsvinklerne skifter bogen igennem og handlingen strækker sig over mange år. Normalt er jeg ikke til meget ordrige, beskrivende romaner. Men denne her er beskrivende, så man kommer helt ind i hovedet på personerne. - Selvom hovedpersonen Briony gør noget frygteligt i første del af romanen, hvor hun bare er 13 år, forstår man på en måde godt hvorfor. Romanen begynder med en sammenkomst på et gods i England. Men selvom man ikke er til beskrivelser af engelsk herregårdsidyl anno 1935, er der masser at komme efter. Jeg blev revet med af de skiftende fortællere og den troværdige skildring af deres overvejelser og moralske dilemmaer. Bogen er ganske vist blevet filmatiseret, men und dig selv at læse bogen og dan så dine egne billeder.

Billedbog for voksne
Min anden bog er en billedbog. Men én af dem for voksne. Det er Jens Blendstrup og Lars Gundersens ”Toværelses med lykkelig udgang”.

Blendstrup har skrevet teksterne og Lars Gundersen har lavet billederne. Man kan ikke bare kalde dem illustrationer, for de er kunstværker i sig selv. Mange gange virker det som om, det var billederne, der kom først, og at teksterne er udsprunget af dem.

Bogen indeholder tre dele. Én med huse ”Verdensfirmaet hjem kære hjem”, én med breve ”Posthus Montmartre” og én med kvinder ”Voyeur Jagtstuen”. Det, der ved første øjekast fangede min opmærksomhed, var billederne i første del. De er fotografier af huse, der er drejede, forskudte og spejlvendte, så de danner en slags kalejdoskopiske rammer for Jens Blendstrups små kvadratiske tekster. Disse små hustekster er ikke digte, men små betragtninger eller iagttagelser af beboerne i husene. Jeg kan godt se, at min beskrivelse ikke giver meget mening, men når man står med bogen, får man i den grad lyst til at tage den med hjem (hvad jeg så også gjorde).

Den sværeste og den letteste ...
Den tredje roman er både den sværeste og den letteste at anbefale. Jeg bliver nødt til at anbefale noget med Paul Auster, som i mange år har været min yndlingsforfatter. Jeg kan bare ikke rigtigt vælge hvilken bog, det skal være. Jeg har læst det allermeste af, hvad han har skrevet, og der har vist kun været en enkelt bog, jeg ikke syntes var helt fantastisk.

Den bog, jeg sidst har læst, er også den, han har skrevet sidst, nemlig ”Mand i mørke”. Den er rigtig god og meget ”austersk”. Med ”austersk” mener jeg, at det er en fortælling inden i en anden fortælling, hvor de forskellige planer griber ind i hinanden. Fortælleren opdigter en historie med en parallel verden, hvor hovedpersonen i hans fortælling er kommet hen. Her er der krig, og han får så til opgave at tage tilbage til sin egen verden og slå vores fortæller ihjel, fordi det jo er ham, der har opdigtet krigen og dens grusomhed. Læs den! Den er slet ikke så indviklet, som den lyder.

New York, New York ...
Den bog, jeg egentlig ville anbefale, er én af hans ældre romaner. Nemlig ”By af glas”. Faktisk vil jeg gerne anbefale hele New York-trilogien, som ud over ”By af glas” også indeholder ”Genfærd” og ”Det aflåste værelse”. Jeg blev introduceret til Paul Auster, da jeg gik på biblioteksskolen. Vi skulle læse ”By af glas”, men jeg havde fået fingre i en paperbackudgave, hvor hele trilogien var i. Så da jeg havde læst første del og syntes, det var det mest geniale, jeg nogensinde havde læst, lå det lige for bare at læse trilogien til ende. Den er meget fascinerende med sine forskellige spor og den udflydende grænse mellem fortællerens virkelighed og fantasi. ”Mand i mørke” er en mere enkel bog at gå til, hvis man ikke er vant til Austers specielle skrivestil. Men man kan også få ”By af glas” som Auster Light. Den er nemlig også udkommet som graphic novel, bearbejdet af Paul Karasik og David Mazzucchelli.

Ud i galaksen ...
Den sidste roman, jeg vil anbefale, er en helt anden genre. Men det er også en trilogi. Den er i hvert fald blevet kaldt en trilogi i fire dele, men så kom der også en femte del, så… - Det er Douglas Adams’ ”The more than complete hitchhiker’s guide”, som nu også findes i god dansk oversættelse: ”Den komplette guide til galaksen”. Jeg læste den engelske udgave for godt femten år siden, så måske ville jeg ikke være så begejstret for den nu, som jeg var dengang, men jeg tror det, for der går stort set ikke en uge, uden jeg støder på et eller andet, der får mig til at tænke på den. Hvorfor skulle man for øvrigt miste lysten til at spise en bøf af, at koen selv står og fortæller én, at der ikke er noget, den ønsker højere end netop at blive spist?

Den kan endda udpege de mest lækre stykker på sig. Kan det egentlig være rigtigt, at Mount Everest ville blive usynligt, hvis man malede det pink, fordi ens hjerne simpelthen ikke kan opfatte noget så absurd som et pink bjerg? At bogen faktisk giver én svaret på livets mening er jo heller ikke værst. Men hvis du vil kende den, bliver du nødt til at læse bogen.

Den kan - lige som alle de andre bøger - lånes på biblioteket!

Ny IT-medarbejder på Slagelse Bibliotekerne

Præsentation: Jeg hedder Per Steen Olsen, er 41 år og bor i Slagelse. Jeg har en HF eksamen og blev uddannet datamatiker fra Selandia i Slagelse i 2001. Derefter arbejdede jeg i 6-7 år som webudvikler / webmaster i en bank. Jeg har også arbejdet som freelance med udvikling af et administrationssystem, hjemmeside samt en kort periode som webkonsulent.

Som IT-medarbejder på Slagelse Bibliotekerne er webudvikling et af mine vigtigste arbejdsområder, men jeg skal også varetage IT-drift og support. Jeg løser opgaver som opbygning af et nyt intranet, hjælper med hjemmesider og skal opbygge diverse webbaserede programmer. Vedligeholdelse af IT-netværk, bibliotekssystemer, support af brugere er også opgaver, jeg tager mig af.

Før min IT-tid har jeg haft mange forskellige slags job, men også brugt en del år på at rejsei kortere og længere perioder. Jeg har blandt andet rejst i Egypten, Israel, Indien og Thailand.

I min fritid løber jeg meget og er et aktivt medlem af Slagelse løbe og motionsklub. Jeg deltager ofte i motionsløb og håber at gennemføre Københavns maraton i maj. I sommerhalvåret bruger jeg ofte søndagen på fodbold, men som tilskuer.
Per Steen Olsen

Bliv forfatter - men skriv dog din egen bog!

Hvor er det skønt at udfolde sine medfødte litterære evner og nedfælde sine inderste tanker på papir. Jovist, spiren til en rigtig forfatter ligger i mange mennesker.

Fra Slagelse Bibliotekernes side skal opfordringen uforbeholdent lyde: bliv forfatter! - skriv en bog med betroelser om dine dybeste hemmeligheder eller digt dine mest lyriske strofer ind i et heltekvad om krig og kærlighed. Skriv det hele ned på en PC, på bagsiden af en indkøbsseddel, på en køkkenrulle, i en dagbog eller skriv dig det hele bag øret. Vær kreativ og original, når du sætter din bestseller på print!

Men lad være med at skrive i de bøger, du låner på bibliotekerne. De er allerede udtænkt, forfattet, trykt og udgivet, og det er ikke meningen, at de skal forsynes med netop dine personlige notater, sidebemærkninger, fodnoter og kommentarer. Du behøver faktisk heller ikke lave hverken over- eller understregninger, for at næste låner skal lægge mærke til guldkornene i teksten. Og du bør slet ikke bruge kuglepen til dine spidsfindige kommentarer, for de kan ikke viskes ud.

Litteraturkritik er en hæderkronet beskæftigelse, og mangen en anmelder har yndet at spidde en håbefuld forfatter på sin pen. Så tag og skriv dine sprudlende essays om andre forfatteres uformåenhed som en anmeldelse, en kronik eller som en venlig- eller ondsindet biografi - få dine geniale tanker publiceret i aviser, tidsskrifter, bøger eller på nettet - og lad så være med at dokumentere dine mere eller mindre tågede åndsevner med skriblerier i bibliotekernes bøger!

Bliv forfatter - gerne for vores skyld, men skriv dog din egen bog!
LPJ