Hun kalder sig selv for en ”skruebrækker” og en rullesten. Hun vil ikke bruge betegnelsen kunstner, og så er hun af den overbevisning, at hun er meget selvoptaget, når hun maler. Henriette Harboe Dalsgaard fra Korsør pryder bibliotekskalenderen i foråret 2009 med et farverigt og humoristisk billede, som forestiller hendes datter Ida Dalsgaard, der rejser på opdagelse i den store og farefulde verden. Drivkraften og motivationen til at være kreativ kommer af sig selv.
- Jeg vil ikke kalde mig selv for kunstner. Jeg leger bare. Og lysten til at se, hvad et materiale kan bruges til, har jeg altid haft. Da jeg var barn, lavede jeg for eksempel små dukker ud af alle mulige forskellige ting.
Øjnene skinner, og smilet finder vej til læberne, efterhånden som hun fortæller. Hun er hård i sin bedømmelse af sig selv.
- Jeg er bare en ”skruebrækker”, der blander mig til lavpris.
Henriette griner. Hun hentyder til sin uddannelse. Den hedder pædagog, og hun har ikke taget nogen uddannelse i kunst - andet end fire måneder på Holbæk Kunsthøjskole. Ellers er alt selvlært.
Mosaikvindue til Sæby Kirke
Hun rejser sig. Bliver ivrig. Langs den ene væg står en bunke billeder, mens der kommer endnu flere op fra kælderen. Hun viser dem frem. Fortæller forhistorierne. Om de mørke farver på nogle af dem, om den fyrige ældre dame der springer af sted på et af dem, om glæden ved at male heste og slanger, og om hvordan hun i nogle af dem søger meget. Mens det på andre malerier bare kører derudad.
Men den 47-årige kvinde understreger, at hun ikke kun kaster sig over pensel og lærred. Alle typer materialer kan bruges. Hun klipper i papir, folder engle i stof og har lige tegnet en skitse til et mosaik-vindue i Sæby Kirke, samt lavet messehagelen (præstekappen) til præsten i Sæby Kirke. Faktisk er hun nødt til at hente de kreative evner frem for at have det godt.
- I nogle få perioder har jeg ikke kunnet lave noget kreativt, og så kan jeg mærke det med det samme. Men evnerne skal også holdes ved lige. Normalt øver jeg mig hver dag, ellers kan jeg mærke det, så snart jeg går i gang. Jeg får sværere ved det.
Henriette har altid en skitseblok på sig, og når hun for eksempel går i teatret, sidder hun og tegner kroppene og bevægelserne.
I en anden verden
Pletterne på stuegulvet tegner deres eget lille mønster. Midt imellem sofaer, fjernsyn og bogreoler maler Henriette. Fjernsynet skal være slukket, men hendes mand og deres tre børn må gerne tale til hende. Et svar skal de bare ikke være sikker på at få – og i hvert fald ikke svaret på det rigtige.
- Hvis jeg er presset rent tidsmæssigt, eller hvis der er noget, der driller, så er jeg tilbøjelig til ikke at høre efter. Jeg er i en anden verden. Det er meditativt for mig.
Det grålige eftermiddagslys står ind igennem de store vinduer, og udsigten til havet kan ikke andet end at inspirere hende. Og faktisk bliver Henriette Dalsgaard ofte inspireret, når hun går i naturen. Billeder af jorden og af træer fylder godt op i samlingen.
- Jeg er ligeglad med, at det ikke er moderne at male natur.
Sammen med sin faster har hun et hus i Sverige. Det besøger hun med sin hund, når hun har brug for at koncentrere sig om at være kreativ og virkelig fortælle noget med sin kunst. Og de billeder, hun laver deroppe, er nogle af dem, der bliver solgt hurtigst, fordi hun virkelig har tiden og roen. - Jeg tror, at andre kan afkode et billede, og hvis man ikke har noget på hjerte, kommer man heller ikke ud over rampen.
Ingen god pr-person
Faktisk ville Henriette gerne være kreativ på fuld tid, men det skal også kunne løbe rundt, og hun tror ikke, at det er muligt i Korsør.
- Jeg er ikke nogen god pr-person, og så har jeg svært ved at forestille mig, at markedet er stort nok i Korsør.
Derfor betegner Henriette sig som en rullesten, fordi hun ruller fra arbejde til arbejde. Og hun arbejder gerne på deltid, fordi det er svært at få det kreative til at fylde nok, hvis hun skal nå et fuldtidsjob. Derudover bruger hun de kreative evner meget i jobbet som pædagog. Her tegner hun sammen med børnene og lærer dem blandt andet om materialer og teknikker. Og ikke mindst det vigtige ved at øve sig.
Livsglæde og mod
Henriette Harboe Dalsgaard har flere gange haft udstillinger på Slagelse Bibliotekerne, og billedet af hendes smilende datter Ida på vej ud i den store verden fuld af fare har gjort indtryk.- Jeg synes, at billedet udstråler både livsglæde og mod, erklærer Marianne Løje, områdeleder på Slagelse Biblioteker-ne. Det viser et ungt menneske, der tør bevæge sig ud i verden for at opleve noget. Og det er så vigtigt, at unge mennesker tør det. Samtidig afspejler det de følelser, man som forælder kan have.
Janni Nolting
Henriette Harboe Dalsgaard har flere gange haft udstillinger på Slagelse Bibliotekerne, og billedet af hendes smilende datter Ida på vej ud i den store verden fuld af fare har gjort indtryk.- Jeg synes, at billedet udstråler både livsglæde og mod, erklærer Marianne Løje, områdeleder på Slagelse Biblioteker-ne. Det viser et ungt menneske, der tør bevæge sig ud i verden for at opleve noget. Og det er så vigtigt, at unge mennesker tør det. Samtidig afspejler det de følelser, man som forælder kan have.
Janni Nolting
Ingen kommentarer:
Send en kommentar