
Den store sal var tæt pakket med forventningsfulde unge, da den lokale finale i den landsdækkende quiz Smart-Parat-Svar løb af stabelen på Skælskør Bibliotek. 7.c fra Dyhrs Skole i Slagelse vandt over parallelklassen i en spændende finale.
Syv 7. klasser fra hele Slagelse kommune dystede torsdag den 25. september mod hinanden i kampen om at vinde den lokale runde af Smart-Parat-Svar. Senere følger den regionale runde, som Slagelse Bibliotekerne også er vært ved. Her møder holdet fra Slagelse de andre lokale vindere fra Holbæk, Kalundborg og Køge. Vinderen af denne runde vil gå videre til kvartfinalen og finalen, som finder sted på Bellevue Teatret den 25. november 2008.
Dyhrs Skole i finale

Det var en utrolig hyggelig dag med en fin stemning, der ikke blev ringere af, at Solskinsbyen i allerhøjeste grad levede op til sit navn.
Lone Arevad
Idéen med Smart-Parat-Svar er, at Den Gode Læser sættes i spil som en rollemodel, der allerede har slået ørerne ud for den videns- og oplevelsesrigdom, der er i bøgernes verden. Det overordnede mål med projektet er at fremme og fastholde større børns læselyst i et bredt perspektiv. Og så skal det være sjovt. Den landsdækkende quiz er støttet af Læselystprogrammet, som Kultur-, Undervisnings- og Velfærdsministeriet står bag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar