Bibliotekschef Michel Steen-Hansen sagde farvel til Slagelse Bibliotekerne ved en velbesøgt og festlig afskedsreception torsdag 27. november. Han skal nu være direktør for Danmarks Biblioteksforening.
Michel forlader sin stilling i Slagelse efter 4 år som leder af først Slagelse Central-bibliotek og senere de sammenlagte Slagelse Bibliotekerne, der kom til verden som en konsekvens af kommunalreformen. Pr. 1. december tiltrådte Michel som direktør i Danmarks Biblioteksforening. Et enigt ansættelsesudvalg besluttede at pege på Michel Steen-Hansen til stillingen, som 35 ansøgere havde lagt billet ind på.
Visionær leder med lyst til udvikling
Michel Steen-Hansen, 40 år, er uddannet som cand. scient. soc. fra Roskilde Universitetscenter i fagene historie og geografi. Han kom i 2004 til Slagelse fra en stilling som biblioteksleder i Ringsted. Her var han samtidig indvalgt som medlem af byrådet i 2 perioder.
Michel Steen-Hansen har i de seneste år markeret sig som en visionær leder med stor lyst til at udvikle bibliotekerne i et tæt samspil med brugere, kulturinstitutioner og kommunale servicetilbud. Kultur, viden, oplevelse, uddannelse, dialog, dynamik, brugerinddragelse og digital selvbetjening i en spændende fysisk og virtuel biblioteksverden har været nøgleord for hans virke. Det har været med til at gøre Michel Steen-Hansen til en kendt profil i danske bibliotekskredse.
Konstitueret bibliotekschef
Administrationschef Erna Reutzer konstitueres som bibliotekschef, indtil en ny leder af Slagelse Bibliotekerne kan ansættes. Dette forventes at kunne ske i løbet af foråret.
Velbesøgt afskedsreception
Omkring 100 venner, kolleger og forretningsforbindelser lagde vejen forbi den store mødesal på Slagelse Bibliotek for at tage afsked med Michel Steen-Hansen torsdag den 27. november.
Kulturudvalgsformand Ingrid Dyhr Toft (C) holdt den første tale. Hun fremhævede at Slagelse Bibliotekerne har været gennem sammenlægning og inde i en positiv udvikling, bl.a. gennem skabelse af nye og moderne bibliotekslokaler og netbaserede tjenester. Hun omtalte Michel som et meget nærværende og dannet menneske, og hans markedsføring af Slagelse Bibliotekerne har - desværre - været så god, at man ude i landet har fået øje på hans kvaliteter. Således også de nye arbejdsgivere i Danmarks Biblioteksforening. - Du er den rette mand i direktørstolen, sagde hun.
Servicedirektør Lars Hansen havde inden sin egen ansættelse i Slagelse spurgt, om der var noget han skulle holde øje med, når han kom til Vestsjælland. Jo, Michel, lød svaret! - og med god grund. Han fremhævede Michels indsats omkring kommunens værdiprojekt, som han har sat sit store præg på. Han beklagede Michels fratræden, men omvendt må 4 år i en stilling være en passende periode for en ambitiøs herre! - Han ønskede god vind fremover fra både direktionen, borgmesteren og sig selv og dirigerede et 3-foldigt Leve for Michel!
Administrationschef Erna Reutzer ønskede også Michel til lykke med det nye job inde i København. Hun anførte, at han har været en rigtig god chef for Slagelse Bibliotekerne. Hun havde gerne set - som i reklamen - at han blev lidt længere. - I din tid på Vestsjælland har du i høj grad været med til at få både bibliotekerne og Slagelse på landkortet, sagde hun. En vis Anja skal ikke have hele æren for at markedsføre Slagelse, og heldigvis er der også en forskel: - når du rejser fra os, Michel, så ta’r du ikke hele holdet med dig til København, så vi står helt tomhændede tilbage med 0 point.
Michel takkede for gaver og 4 gode år i Slagelse. I den tid er månen nået 49 gange omkring jorden, han har brugt 150 mio. budgetkroner og i øvrigt haft det som sit fremmeste mål at gøre sig selv overflødig! - Det er ikke altid nemt at være chef, men det er nu også fedt med de mange udfordringer, ny organisation, byggeri, sammenlægning, værdiarbejde osv. - det har været sjovt at slå melodien an. Og så lod han C.V. Jørgensen klinge på højttalerne med ”Alle mine bagmænd”! - Dagen efter tiltrådte Michel sin nye stilling.
Leif P. Jørgensen

Ingen kommentarer:
Send en kommentar