
Skulle der være nogen blandt vores læsere og lånere som på mirakuløs vis aldrig skulle have stiftet bekendtskab med Astrid Lindgrens mange karakterer og universer, eller er man blandt dem, som kender og elsker dem, så er chancen for at opleve eller genopleve det hele, når Skælskør Bibliotek lørdag den 5. april kl. 10-13 slår dørene op for en levende temadag om Astrid Lindgrens liv og bøger.
Dagen igennem vil man kunne se og opleve udstillinger af bøger, plakater, kulisser, rekvisitter og lydspor fra Astrid Lindgrens universer. Mange af disse ting er venligst udlånt af Skælskør Skole og Tjærebyrevyen. - Der bliver foredrag og oplæsning for både børn og voksne om såvel Astrid Lindgrens liv og historie samt hendes forfatterskab.
Astrid for alle sanser - også i biografen

Mulighed for at teste sin viden om Astrid Lindgren og hendes bøger vil der også være. Der er selvfølgelig flotte præmier til de, der ved mest. Skælskør Bibliotek sælger i dagens anledning udvalgte plakater, postkort med mere med motiver og illustrationer hentet fra Astrid Lindgrens mange bøger.
Et udførligt program for hele dagen vil kunne ses på biblioteket og på www.skaelskoerbib.dk - dagen er arrangeret i samarbejde med Kosmorama, Krabasken, Tjæreborgrevyen og Skælskør skole.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar