Når foreninger i Slagelse kommune efter sommerferien vil afholde møder og arrangementer på bibliotekerne i Korsør, Skælskør, Slagelse og Vemmelev, kan de fremover selv klare bookingen af et passende lokale på Internettet.
Slagelse Bibliotekernes nye lokalebookingsystem er nu på plads, og når en forening har oprettet sig selv som bruger, kan man se hvor der er ledige lokaler, hvilket teknisk udstyr der er til rådighed, hvor mange stole og borde der er, og man kan også se billeder fra lokalerne. Man kan sende en bestilling på et mødelokale og der er også mulighed for at se en oversigt over alle sine bookinger. På bibliotekerne tager man imod bestillingerne og sender bekræftelser, når aftalerne er på plads. Lokalerne kan ikke lånes af privatpersoner, kun af foreninger eller institutioner.
- Foreningerne ligger jo inde med alle oplysninger om foredrag, debatmøder og alle andre typer møder. De ved også hvor mange deltagere der ventes til en bestemt mødeaften. Så er det naturligt, at de selv vælger tid, sted og det rette lokale og lægger en kort beskrivelse af det aktuelle arrangement ind, siger bibliotekschef Michel Steen-Hansen. Disse oplysninger bruges på oversigter over alle de aktiviteter, der finder sted på bibliotekerne. Med tiden kan de også vises på storskærm på bibliotekerne osv.
- Der afholdes utallige små og store møder på alle Slagelse Bibliotekerne, især i vintersæsonen. Derfor er vi glade for at tilbyde foreningerne den nye mulighed for selvbetjening via bookingsystemets såkaldte Borgerportal, siger bibliotekschefen.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar