BIBLIOTEKERNE, BØGERNE OG FREMTIDEN

Af Michel Steen-Hansen, bibliotekschef i Slagelse Kommune.
I de seneste uger har der i medierne været en voldsom debat om, hvor mange bøger et bibliotek skal indeholde og oven i købet hvilke slags, der skal stå på hylderne. Det er ingenlunde en ny debat og nok heller ikke den mest frugtbare debat, hvis vi skal finde ud af, hvordan vi ønsker os at de skatteborgerbetalte biblioteker skal udvikle sig.
I stedet for at fortsætte den ørkensløse debat om, hvorvidt biblioteket skal fortsætte som en klassisk bogsamling, sådan som én brugergruppe efterspørger - eller om biblioteket skal formidle mange forskellige medier, som andre brugergrupper efterspørger, bør man diskutere, hvorfor vi egentlig har valgt at have biblioteker. For kun ad den vej kan vi finde ud af, hvordan de skal udvikles.

Hvorfor skal vi have biblioteker? Af de samme grunde som i går eller for 100 år siden? Eller er der med den rivende samfundsudvikling kommet nye begrundelser, nye behov og ønsker, som er relevante og fornuftige? - set ud fra et samfundsmæssigt ønske om, hvilke muligheder der skal stilles til rådighed, for at alle mennesker kan udvikle sig til og deltage aktivt som borgere i et demokratisk og multikulturelt samfund.
Bibliotekerne har både en politisk og en faglig legitimitet. Det er i dette spændingsfelt vi skal beskrive, hvordan de skal se ud i fremtiden. Og så spiller brugerne og efterspørgslen en ikke uvæsentlig rolle, hvis bibliotekerne skal bevare deres berettigelse som skattefinansierede kulturinstitutioner. Bibliotekerne er den største public service institution i Danmark, og de har pligt til at sikre fri og lige adgang til viden og informationer for alle. Derfor er de et fundament for det demokratiske samfund, og det er vigtigt, at vi som samfund sikrer, at de kan fungere - at vi afklarer hvilke rammer de skal indrettes i, hvilke opgaver de skal løse, og hvilke materialer de skal formidle.

Bibliotekernes berettigelse og placering
Biblioteksudviklingen er et samfundsanliggende med stor betydning for mange forskellige befolkningsgrupper - ikke kun for skønlitterære forfattere og forlagsfolk, der har en interesse i at sikre salg af deres smalle titler - eller for nostalgiske mennesker, der synes, biblioteket skal ligne det, de kender fra deres barndom. Biblioteket er meget andet og har i de seneste år stået i spidsen for en spændende udvikling. Biblioteket står f.eks. for meget af den digitale formidling, som folk tager som en selvfølge, men hvor det er biblioteket, der formidler og investerer i de nødvendige licenser for at sikre den frie og lige adgang for alle kommunens borgere.
I fremtidens folkebibliotek skal der være plads til alle typer brugere og de forskellige tilbud, som de efterspørger. Derfor er det også forståeligt, at debatten bliver lidt skinger, når en ny, ung leder som Pernille Schaltz i København udfordrer biblioteksbegrebet ved at sige, at bogen skal have modstand. Så griber traditionalisterne pennen og siger, at alt skal være som før. Men det handler jo ikke om, at bogen skal ud af biblioteket, eller at det kun er den populære litteratur, der skal stå på hylderne. Nej, det drejer sig om at skabe et bibliotek, der rummer det hele - som forsøger at favne både det smalle og det brede, at være fysisk og virtuelt, at rumme det klassiske og det ubegrænsede.
Der er mange meninger om, hvad fremtidens biblioteker skal rumme. F.eks. har kulturminister Brian Mikkelsen spillet ud med, at han stort set kun synes, at det er bøger. Samtidig mener andre, at det stort set kun er virtuelle medier, der skal udvikles. Uanset om man har den ene eller den anden holdning, er det vigtigt at man ser på, hvilke produkter brugerne efterspørger - og det er i dag andet og mere end blot bøgerne, selvom de fortsat vil være et af de vigtigste medier og dem der fylder mest!

Bibliotekerne kan tage et kvantespring
Regeringen bruger megen energi på at tale om innovation og Danmark som et videnssamfund. Hvis alle borgere skal have en chance for at være med i denne udvikling, må vi sikre tilbud, der er tilgængelige for alle, f.eks. i landets største public service-institution: biblioteket.
Den aktuelle debat i medierne er vigtig. Den kan i sidste ende betyde en langsom afvikling af bibliotekerne, hvis man kun satser på én formidlingsform - men hvis politikere og fagfolk formår at sikre et grundlag, der kan udvikle det hybride bibliotek, som kan rumme den meget forskelligartede efterspørgsel, som vi i dag er udsat for, kan det betyde et kvantespring ind i fremtiden for landets biblioteker!
Der er mange oprindelige grunde til at fastholde bibliotekernes traditionelle formidling af bøger og materialer, samtidig med at der er mange nye grunde til at udvikle denne kulturinstitution, netop for at sikre bibliotekerne som en central og vigtig dannelsesinstitution i det danske samfund i fremtiden. Det er derfor ikke et enten-eller, men et både-og!