Bibliotekscaféen - en succeshistorie!

Bibliotekscaféen på Slagelse Bibliotek er en af hverdagens rigtig gode succeshistorier. Unge udviklingshæmmede er beskæftigede uden for institutionernes beskyttende rammer, og bibliotekets brugere oplever et nyt rum i biblioteksrummet med fin mulighed for hyggeligt samvær over en kop kaffe eller ét af de kulinariske tilbud i caféen.
Hver dag, når dørene på Slagelse Bibliotek åbner klokken 10, mødes lånerne af en liflig duft af nybrygget kaffe og lune spandauere og kanelsnegle. Det er Bibliotekscaféen, der har "varmet op" til dagens første rykind, og nogle lånere lader sig hurtigt lokke af det herlige duftindtryk - og så må bøgerne vente!

Foråret 2008 har budt på et nyt tiltag, idet Biblioteks-caféen nu tilbyder udendørs servering. Tre café-borde med tilhørende stole er stillet op i Stenstuegade foran bibliotekets facade. Det fantastisk gode vejr i maj har da også lokket mange mennesker til at slå sig ned for at nyde en kaffe, en bolle eller en dejlig kold is i det herlige solskin. Bibliotek og café er en god cocktail!

Café integreret i bibliotek - og omvendt
Siden januar 2007 har Bibliotekscaféen fungeret som en integreret del af det moderne bibliotek i Slagelse. En gennemgribende ombygning fandt sted i 2006-07 under overskriften Fremtidens Fysiske Bibliotek, og tidligt kom tankerne om et rekreativt område med en café ind i planlægningen.
- Et tidssvarende bibliotek skal ikke kun bestå af endeløse rækker af bogrygge, siger bibliotekschef Michel Steen-Hansen. Det skal være åbent og indbydende og signalere rummelighed og imødekommenhed. Her er plads til oplevelse og fordybelse, og adgang til kultur og viden i såvel bøger som nye medier og på Internettet.

Succesfuldt samarbejde
Det første års erfaringer med driften af en bibliotekscafé i Slagelse er udelukkende positive. Det bekræfter såvel den daglige leder Kari Stage og afdelingsleder Hanne Davidsen, VASAC Slagelse. Denne melding fremgår også af den fælles evaluering af det første års samarbejde mellem biblioteket og lederne fra VASAC. Siden åbningen sidste år har 6 udviklingshæmmede været fast beskæftiget som medarbejdere i Bibliotekscaféen. Efterhånden har flere andre også prøvet kræfter med at være udstationeret i café-jobbet.

- De unge udviklings-hæmmede er meget glade for at komme ud i det virkelige liv, væk fra institution og beskyttet værksted, fortæller afdelingsleder Hanne Davidsen. Vi ser med glæde, at det faktisk lykkes for os at integrere vore medarbejdere på rigtige arbejdspladser, hvor de får nye kolleger at omgås med, de taler og handler med kunder, som møder dem på lige fod med forventninger om god kundeservice. Det er en succes for os, når det er muligt at sluse udviklingshæmmede unge ud på arbejdsmarkedet, med pædagogisk støtte, ja, men dog med reelle opgaver som rummer ansvar og pligter, som de unge tager meget alvorligt!
Pædagog Kari Stage supplerer med en ny vinkel: - Vi har oplevet situationer, hvor der kun har været en jobcoach til stede i caféen, og en kunde forundret spørger: hvor er pigerne henne? Vi har sågar set enkelte kunder sætte sig ned og vente, fordi de gerne vil handle med en af vore medarbejdere. Det er en positiv oplevelse - for medarbejderen, som føler et øget selvværd, og for os andre, som fra sidelinien kan iagttage at café-projektet lykkes. Der er accept af vore udviklingshæmmede medborgere som arbejdskraft i relativt normale jobs på almindelige arbejdspladser. Det er en gevinst for samfundet at beskæftige de unge udenfor institutionaliserede rammer. Samtidig har biblioteket fået et supergodt tilbud til alle brugere. - En ren win-win situation, som det hedder i reklamefilmene!

Positiv udvikling
- Flere af medarbejderne er i stand til at tænke i større sammenhænge end tidligere. De tager selvstændigt initiativ til næste handling, og de har gavn af daglig dialog med den pædagogiske medarbejder. Det fungerer nærmest som mesterlære, og det går stadig bedre, siger Kari Stage. De unge føler samtidig, at der er prestige i at arbejde i Bibliotekscaféen. De går i uniform, der er brug for dem, og de gør nytte. De er ikke "parkeret på sidelinien", og de er med hvor det er spændende. De står dagligt ansigt til ansigt med kunder, der forventer god service, som på alle andre cafeer.

Stigende travlhed for caféen
Til tider er det både rigtig spændende og helt hektisk at være medarbejder i caféen. VASAC får i stigende grad bestillinger på at levere kaffe og brød, frokostboller og vand eller anden forplejning til de mange forskellige møder, som især i vintersæsonen afholdes i Slagelse Biblioteks mødelokaler. Der er 4 lokaler til rådighed for foreninger og andre arrangører, og Bibliotekscaféen er også leveringsdygtig til interne møder på biblioteket. Og her i sommer er der også den udendørs servering!

Biblioteket og caféen vurderer løbende hvordan man kan forbedre tilbuddene, og vi vil meget gerne have gode forslag fra alle kunderne.
Michel Steen-Hansen / Leif P. Jørgensen

Sommerbogen 2008

Snart er det endelig sommerferie. Forhåbentligt betyder det også tid til at få læst et par gode bøger. Slagelse Bibliotekerne opfordrer igen i år alle børn og unge til at læse løs af hjertets lyst og deltage i feriekonkurrencen Sommerbogen 2008.

I løbet af ferien skal du læse 3 gode bøger, du vælger selv hvilke. Bagefter skriver du en kort anbefaling, der måske kan give andre lyst til at læse en af dine yndlingsbøger. Konkurrencen slutter i august, og måske er du vinder af én af de flotte bogpræmier. Vinderne udvælges af en særligt nedsat gruppe af børnebibliotekernes skarpeste hjerner.

Du kan tilmelde dig på Korsør, Skælskør eller Slagelse Bibliotek fra den 23. juni. Her får du udleveret et Sommerbogskort og de tre skemaer du skal bruge til at skrive anbefalinger på. Hver gang du har læst en bog skal du smutte forbi med anbefalingen på det bibliotek, hvor du er tilmeldt, og få et stempel på Sommerbogskortet. Anmeldelserne kan sommeren igennem læses på bibliotekerne.

Senest lørdag den 23. august skal du aflevere det fyldte Sommerbogskort på dét bibliotek, hvor du er tilmeldt. Der udtrækkes vindere på alle tre biblioteker tirsdag den 26. august kl. 15.30.
Gunver Lynge Olsson

Byens Bedste Bogæder kåret!

Skælskør Bibliotek dannede en smuk ramme om Slagelse Bibliotekernes store fælles quiz for de bogædende medlemmer af læseklubberne i Slagelse, Korsør og Skælskør. Vinderen blev Slagelse.

Omtrent halvdelen af læseklubbernes medlemmer var mødt op til quizzen fredag den 28. marts. Desværre var det en periode med megen sygdom, men det lykkedes at lave 4 stærke hold: Læsehestene fra Slagelse, De Skælskrupskøre 2 og De Skælskrupskøre 3 fra Skælskør samt Quizzerne 1 fra Korsør. Alle klarede det rigtig fint, men det blev Læsehestene fra Slagelse, der vandt. Med sejren fulgte et gavekort til Bøger og Papir på 200 kroner. Skælskør fik en flot 2. plads og et gavekort på 100 kroner. Alle deltagere modtog desuden en bog. Det blev en rigtig hyggelig og meget spændende eftermiddag, og der var også stor opbakning fra forældrene.

Byens Bedste Bogæder er Slagelse Bibliotekernes læseklub, der har kørt i vinterhalvåret 2007/2008 med i alt 40 tilmeldte børn fordelt på de tre biblioteker i Slagelse, Korsør og Skælskør.
Lone Arevad

Femikrimi - den udskældte bestseller

Femikrimier sælger og udlånes som aldrig før. Forfattere som Camilla Läckberg, Sara Blædel og Liza Marklund er for femikrimien, hvad H.C. Andersen er for eventyret: frontfigurer for noget ganske særligt.

Der findes flere definitoriske forslag til, hvad en femikrimi er. Er det krimier skrevet af kvinder? Krimier om kvinder? Feministiske krimier? Er den defineret ud fra en holdning til verden? I de fleste tilfælde har man benyttet definitionen ”krimier skrevet af og om kvinder”. Men det klinger lidt af forskelsbehandling, for der findes ikke en særlig definition for mænd, der skriver om mænd. Sidstnævnte skriver jo ikke nødvendigvis hårdkogte krimier. Og kvinder skriver også psykologiske krimier og politiromaner med en mandlig hovedperson, uden at de af den grund får et særligt mærkat. Alligevel hænger betegnelsen stædigt ved.

Cafè Latte eller sure sokker
Femikrimien opstår i 1970’ernes USA og bliver importeret til Norge i 1980’erne. I 1998 bryder den kommercielt igennem herhjemme med svenske Liza Marklunds Nedtælling. Femikrimien har ofte et kønspolitisk ærinde. Den forsøger at ruske op i den traditionelle kønsforståelse ved at belyse dagligdags problemer for tidens kvinder og placerer dem i såkaldt mandsdominerede miljøer: feministen anno 2008 er ansat i politiet, i kriminalredaktionen på en avis eller på Retsmedicinsk Institut, og hun er oftere en arbejdsnarkoman end en omsorgsfuld husmor.
Forfatteren har glimrende mulighed for at illustrere kvinders vilkår, og her får spørgsmålet om ligestilling lidt ekstra ridser i lakken. Krimien genoptager den feministiske diskussion med sin kritik af hverdagslivets dilemmaer, seksualitet, vold, diskrimination og mandlig dominans, men der er i mange femikrimier også en fokusering på ”dameblads-emner” som udseende, boligstil og mærkevarer.

I denne kategori af femikrimien finder vi de udskældte, men uhyre populære forfattere, som kendetegnes ved at skrive indgående om dagligdagens små og store problemer. De kredser i høj grad om emner som problemer i parforholdet, børnepasning, shopping, cafébesøg osv. De sideløbende historier er lige så vigtige for fortællingen som opklaringen af forbrydelsen. Det er ikke en krimi-type, der får tildelt de fine litterære priser, men den er storsælgende - især hos det kvindelige publikum. En forklaring på succesen kan være, at serieforløbet giver læseren mulighed for at følge den kvindelige hovedperson og hendes udviklingshistorie - som detektiv, kvinde, mor og partner.

I dag er det socialt acceptabelt for kvinder at de har gang i en karriere, selvom de har småbørn. Også at kvinden fravælger børn - og mænd for den sags skyld. Det er derfor påfaldende, når en moderne bestsellerforfatter som Camilla Läckberg lader sin oprindelige kvindelige detektiv erstatte af ægtefællen. Meget passende er hovedpersonen Erika Falck forfatter og arbejder derfor primært hjemme, mens hendes mand er betjent på den lokale politistation. De ”gamle” kønsroller i den moderne, populære kriminalroman lever altså stadig i bedste velgående i Fjällbacka, hvor Erika barsler og venter længselsfuldt på sin mand, der kommer sent og udkørt hjem fra arbejdet.

Skarpe tunger
Begrebet ”gynokrimi” kommer fra anmelder ved Politiken, Bo Tao Michaëlis, som også har talt om denne form som en slags ”Nynne Noir” (Politiken 12.11.2005). Måske ikke den mest flatterende betegnelse, og berettigelsen kan diskuteres. ”Gyno” eller ”Nynne Noir” er blandt de mest populære krimier skrevet af, om, men også primært til kvinder.
Femikrimien - især den type, der også er betegnet som ”gynokrimi” - har fået megen kritik af især mandlige kritikere og forfatterkolleger, bl.a. Björn Ranelid og Ernst Brunner. Sidstnævnte mener ligefrem, at skønlitteraturen vil gå under, hvis dette får lov at fortsætte (Politiken 10.08.2007). Maj Sjöwall har kritiseret sine kvindelige kolleger, bl.a. går det hårdt ud over Liza Marklund, som skriver i et så fattigt sprog, at jeg ikke kan læse det (Politiken 24.06.2007).
Også Camilla Läckbergs foreløbig 4 bind om livets (barsels)gang i Fjällbacka er blevet udsat for skarp kritik, og hendes plot er blevet sammenlignet med noveller i det romantiske ridemagasin ”Min hest”. Det er modsætningsfyldt, at kritikere af de bedst sælgende femikrimier gør så meget ud af at distancere sig fra denne subgenre og dens sproglige fattigdom, hvis ikke det er fordi, de netop mener, den er litteratur. De kritiserede forfattere har i øvrigt aldrig bedyret, at de skriver litteratur i en slags rendyrket germansk forstand. De vil primært underholde og give læseren en god oplevelse.

Røre i andedammen
Det har generet mange kvindelige krimiforfattere, at deres bøger bliver kaldt femikrimier. Ifølge svenske Helene Tursten og norske Anne Holt, der begge skriver krimier med en kvindelig hovedperson, bruger hverken Sverige eller Norge denne betegnelse. ”Jeg forstår slet ikke hvad det betyder. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det overhovedet skulle være nødvendigt at skelne mellem mandlige og kvindelige forfattere. Man kan skelne mellem to genrer. I den ene er en person, som klarer alting selv og ikke har noget forhold til andre personer, mens den anden genre indgår i en social kontekst, og den sidste er den skandinaviske krimi, men det har ikke noget med feminisme at gøre. Der er lige så mange mandlige som kvindelige forfattere, der skriver det. Litteratur skal gøre os lidt klogere, og hvordan skal en forfatter fortælle om mennesker uden at fortælle om, hvordan det er at være menneske”, udtaler Anne Holt (i Skagen 24.10.2007).

Indtil videre holdes der fast i betegnelsen. Og det er vel heller ingen dum idé, når en femikrimi fra Skandinavien er et kæmpe brand i mange lande og tilmed en succeshistorie af nærmest eventyrlige dimensioner.
Lone Arevad