Rekord: 725.000 musikudlån i 1. kvartal 2008
I 3 år har de danske bibliotekers digitale musik-service www.netmusik.dk forsynet danske musik-elskere med musikdownloads gratis og helt lovligt. I efteråret 2007 kunne netmusik.dk melde om tilslutning fra alle større danske og internationale pladeselskaber, og musikudbuddet overstiger 1,1 mio. tracks. Antallet af downloads fra netmusik.dk er da også steget eksplosivt gennem den seneste periode med ny rekord i årets første kvartal.
netmusik.dk en vigtig faktor på musikscenen
De gode resultater og den fortsatte vækst gør netmusik.dk til en markant faktor i musikbranchens bestræbelser på at vinde forbrugernes gunst. Produktet er mere fleksibelt end tilsvarende kommercielle gratis tjenester og endda uden binding. ”Vi har kun set toppen af isbjerget hér og pladeselskaberne kan fornemme at de har fat i noget der virker - også for deres indtjening. - Pladeselskaberne har med netmusik.dk fået et attraktivt og unikt udstillingsvindue for deres musik, hvor lånerne efterfølgende kan købe musik og brænde CD’ere, siger Jesper Bang-Olsen fra teknik- og indholdsleverandøren Basepoint Media A/S.
Musik uden binding - og nye muligheder
Der er ingen binding og alle kan være med. Har man lånerkort til Slagelse Bibliotekerne, kan man umiddelbart anvende netmusik.dk og gå i gang med at downloade sine favoritnumre, lytte til dem på sin PC eller overføre dem til udvalgte MP3 afspillere. - netmusik.dk er under stadig udvikling. P.t. arbejdes der på mulighed for streaming og overførsel til mobiltelefoner.
Mai-Britt Kelstrup
lørdag den 31. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar