Ny bog om femikrimi

Netop udkommet: Læbestiftlitteratur eller fornyelse af en genre? - Frank Egholm Andersen har begået en analyse af den populære nordiske femikrimi. Han ser på genren, dens udvikling og hvordan den spiller sammen med den øvrige krimiverden, og især på hvordan den kvindelige helt klarer sig i en mandeverden. Også et par mandlige forfattere indenfor genren er omtalt. Udkommet på forlaget Her&nu i 2008.


Forsiden prydes af et foto af krimiforfatteren Elsebeth Egholm og nej, bogens forfatter, den tidligere RUC-lektor, IT-direktør og litteraturskribent Frank Egholm Andersen (f.1950) er ikke far til femikrimiforfatter Elsebeth Egholm (f.1960).

Flere skandinaviske femi-krimi-forfattere

Det er også værd at lægge mærke til:

Danmark:
Ditte Birkemose
Pia Reesen Brønnum
Elsebeth Egholm
Synne Garf
Gretelise Holm
Anita Lillevang
Susanne Staun
Sanne Udsen

Sverige:
Anna Jansson
Tove Klackenberg
Åsa Larsson
Åsa Nilsonne
Karin Wahlberg

Norge:
Pernilla Rygg
Kim Småge
Jorun Thørring

Island:
Yrsa Sigurđadóttir

Lån dem på biblioteket!

Ikke værd at læse

Lad os for en gangs skyld nævne en rigtig dårlig bog! Pinlig, skrev JyllandsPosten om TV-journalist Therese Philipsens debut som femi-krimiforfatter.

Hendes kliché-diarré er ikke engang god som en parodi. Bogen får kun én stjerne. For et pænt omslag!
Leif P. Jørgensen

Bibliotekerne og alle projekterne

Det er nu år 2 for Slagelse Bibliotekernes samlede virke i den ny Slagelse kommune. Vi er blevet større og derfor kan man forvente at vi har fået mere power til at skabe endnu flere spændende tiltag. Dét fortæller vi om i vor virksomhedsplan. Her beskrives bl.a. hvilke projekter der ligger på tegnebrættet for vores arbejde i 2008 og 2009. I år er vores indsatsområder:

Livslang læring: Bibliotekerne er stedet for den livslange læring og det skal vi blive endnu bedre til. Det gør vi bl.a. ved at udvikle medarbejdernes evne til at opbygge undervisningsforløb, såvel interne som eksterne. Det er nødvendigt til stadighed at udvikle den enkelte medarbejders kompetencer inden for læring. Biblioteket kan udvikle kurser og undervisningsforløb både for andre biblioteker, men også for andre sektorer. - Derfor har vi også en masse nye kurser på tegnebrættet som man kan læse om, bl.a. i vores aktivitetskalender og på vores hjemmeside

Børnekultur: 80 % af alle danske børn benytter biblioteket, men de flittigste brugere har halveret deres besøgsantal indenfor de sidste 7-8 år. Derfor arbejder vi med at ny- og omtænke bibliotekernes tilbud til børn med udgangspunkt i børns kultur, leg, læring og kommunikation snarere end i bibliotekets materialer, formidlingsformer og bygninger.

Børneuniversitetet: På Slagelse Bibliotekerne vil vi arbejde på at finde ud af hvad fremtidens børn efterspørger i projektet Børneuniversitetet. Det teoretiske grundlag tilvejebringes i form af en foredragsrække, hvor alle faggrupper som beskæftiger sig med børns kultur, forskning og formidling, i foråret og efteråret 2009 tilbydes 10 forelæsninger med oplægsholdere, hentet fra forsknings-, kultur- og formidlingsinstitutioner. Alle tager de udgangspunkt i spørgsmålet: - hvad har børn brug for at kunne i fremtidens samfund?

Forelæsningerne optages på webcam og formidles løbende som podcast og diskuteres på en blog. Desuden samles det endelige resultat af forløbet og udgives i bogform.

Borgeren i centrum: Biblioteksfusionen er et godt fundament for en offentlig sektor, som sætter den enkelte borger i centrum. - Men hvordan gør vi så det i praksis, og hvordan sammentænker vi det med intentionerne om, at der kun skal være én samlet indgang til det offentlige og med opbygningen af borgerservicecentrene?

Borgerservice: På Slagelse Bibliotekerne arbejder vi på at bibliotekerne skal opleves som den fælles indgang til det offentlige, hvor man - ud over vore materialer og adgang til information og viden - også kan få hjælp til alle andre offentlige tilbud, lige fra at udfylde selvangivelse, søge om boligtilskud eller skrive sine børn op til institution. Vi arbejder målrettet på at gøre borgerne selvhjulpne med digital signatur i bl.a. portalen borger.dk. Det gør vi ved at øge vejledningen og lave kurser i alle mulighederne.

Og det er kun et lille udpluk af alle vores projekter, som man kan læse mere om i vores virksomhedsplan. Vi er altid åbne for dine gode idéer.
Michel Steen-Hansen

Danskerne vil have gratis lovlig netmusik

Rekord: 725.000 musikudlån i 1. kvartal 2008
I 3 år har de danske bibliotekers digitale musik-service www.netmusik.dk forsynet danske musik-elskere med musikdownloads gratis og helt lovligt. I efteråret 2007 kunne netmusik.dk melde om tilslutning fra alle større danske og internationale pladeselskaber, og musikudbuddet overstiger 1,1 mio. tracks. Antallet af downloads fra netmusik.dk er da også steget eksplosivt gennem den seneste periode med ny rekord i årets første kvartal.


netmusik.dk en vigtig faktor på musikscenen
De gode resultater og den fortsatte vækst gør netmusik.dk til en markant faktor i musikbranchens bestræbelser på at vinde forbrugernes gunst. Produktet er mere fleksibelt end tilsvarende kommercielle gratis tjenester og endda uden binding. ”Vi har kun set toppen af isbjerget hér og pladeselskaberne kan fornemme at de har fat i noget der virker - også for deres indtjening. - Pladeselskaberne har med netmusik.dk fået et attraktivt og unikt udstillingsvindue for deres musik, hvor lånerne efterfølgende kan købe musik og brænde CD’ere, siger Jesper Bang-Olsen fra teknik- og indholdsleverandøren Basepoint Media A/S.


Musik uden binding - og nye muligheder
Der er ingen binding og alle kan være med. Har man lånerkort til Slagelse Bibliotekerne, kan man umiddelbart anvende netmusik.dk og gå i gang med at downloade sine favoritnumre, lytte til dem på sin PC eller overføre dem til udvalgte MP3 afspillere. - netmusik.dk er under stadig udvikling. P.t. arbejdes der på mulighed for streaming og overførsel til mobiltelefoner.
Mai-Britt Kelstrup

Statens Kunstfond

Erna Reutzer, til daglig chef for Slagelse Bibliotekernes administration. Medlem af Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab, udpeget herfra til Statens Kunstfond:

Danmarks Biblioteksforening udpegede mig i juni 2006 som nyt medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. Efter beskikkelse af kulturministeren blev jeg indbudt til det første møde i marts 2007. Jeg glædede mig!

Ydelser og legater: En stor og vigtig opgave for Kunstfondens repræsentantskab er at tildele livsvarige ydelser til kunstnere med en sådan produktion bag sig, at vedkommende har markeret sig afgørende i dansk kulturliv. Der er p.t. 275 livsvarige kunstnerydelser fordelt på 8 kunstarter. Kunstfonden nedsætter for hver kunstart et tremandsudvalg, som foretager den faglige vurdering og indstiller kandidater til livsvarig ydelse (kan ikke søges). Fonden uddeler også legater og 3-årige arbejdsstipendier, som tremandsudvalgene suverænt uddeler (kan søges).

I september 2007 afholdtes det årlige fællesmøde mellem Kunstfondens og Kunstrådets repræsentantskaber. Kulturministeren meldte desværre afbud få dage før mødet.

Kunstfonden i pressen: Fondens uddelinger må ofte stå for skud i pressen og blandt kulturkritikere, bl.a. er den livsvarige ydelse under debat. Men ved den seneste uddeling af arbejdsstipendiater til lovende kunstnere på 21 mio. kr. i maj 2008 var det mere selve receptionen, der kom i medierne. Berlingske Tidende, Politiken og mange andre medier kunne berette, at der blev spenderet 247.150 kr. på et to timers arrangement for kunstnere og 230 gæster. Artiklerne ofrede ikke megen opmærksomhed på hvilke 25 kunstnere der hver blev tildelt 280.000 kr. i 3-årigt stipendiat.

Kunstfondens repræsentantskab har 37 medlemmer. Formanden udpeges af kulturministeren, partierne udpeger hver en repræsentant, resten er udøvende kunstnere eller (som mig) udpeget af organisationer. Formand er rådmand Søren Møller, Odense. Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når 2/3 af medlemmerne er til stede. Jeg har deltaget i 4 møder, kun to var beslutningsdygtige - ærgerligt og pinligt! Alle medlemmer har tavshedspligt, så her kan ikke røbes saftige detaljer fra det meget spændende arbejde i Kunstfonden!

Ved tildelingen af 3-årige arbejdsstipendiater i maj 2008 fik 25 kunstnere støtte fra Statens Kunstfond, bl.a. følgende forfattere: Trine Andersen, Anne-Louise Bosmans, Inge Lise Hornemann, René Jean Jensen, Erling Jepsen, Maja Lee Langvad, Martin Larsen, Lars Skinnebach, Synnøve Søe og Harald Voetmann.
Erna Reutzer

Keitai shousetsu

I Japan er et kapitel i en novelle nøjagtig så langt, at det kan læses på mobilen mellem to stationer i metroen. Teenageliv, sex, uønsket graviditet, massevoldtægt og dødelig sygdom. Sådan ser indholdet ud i de sms-noveller, der er blevet så populære, at de i trykt form overhaler de traditionelle bøger. Keitai shousetsu (mobiltelefon-novelle) er en ny form for litteratur, ofte nogle rigtige tårepersere, der downloades for mellem 1 og 8 dollar fra nettet. De mest populære bliver de trykt i bogform, som succeshistorien Sky of Love af den unge kvinde Mika. Efter 11 mio downloads blev den trykt som bog og røg på bestsellerlisten efter salg af 1,5 mio. paperbacks på godt en måned. Novellen er også endt som film.

Ikke noget for os her i Danmark ...
- Men der er ikke udsigt til, at novellerne bryder igennem i Danmark, mener IT-forsker Lisbeth Klastrup. - Vi har ikke samme tradition for at bruge mobiltelefoner, ligesom vi ikke har lige så meget transporttid som japanerne, siger hun.
Leif P. Jørgensen

Min lydbog mangler lyd ...

Sådan har flere lånere sagt efter at de har haft lånt en af de nye CD-lydbøger. Forklaringen er at CD´en er lavet i et andet teknisk format, nemlig MP3. Den ny type CD-lydbog kan derfor kun spilles i en nyere CD-afspiller, computer eller DVD-maskine.

Hvorfor køber biblioteket den nye type CD? - Der er flere grunde til det. MP3-formatet er meget komprimeret i forhold til almindelige CDer. I stedet for at holde styr på 13 CD´er, kan en hel lydbogen være på en enkelt skive. Desuden er de meget billigere at købe, dvs. der bliver flere lydbøger at vælge imellem for lånererne. I øjeblikket købes både de traditionelle CD-lydbøger og de nye MP3-lydbøger, men med tiden vil biblioteket kun købe MP3-lydbøger.
Elin Holen Møller

Strik & stress af

Den første tirsdag i hver måned vinteren igennem har en lille flok strikkeglade kvinder (der var altså ingen mænd) siddet med deres strikketøj i Bibliotekscaféen på Slagelse Bibliotek og hygget sig!

De flittige deltagere i Strikkeklubben har strikket trøjer, benvarmere og tæpper, mens andre har strikket sokker og babytøj, og hæklenålen er også blevet luftet. Vi har både fået vendt ret og vrang, og samtidig har vi vendt de lokale og globale nyheder og nok så vigtigt: vi har fået rørt grinemusklerne, for der var gang i snakketøjet fra start til slut. Det var ikke altid, vi kunne holde masken! - Herlige piger, vi glæder os til at møde jer igen

Vi holder sommerferie i Strikkeklubben i juni, juli og august. Vi starter igen med strikkeriet den første tirsdag i september - nærmere betegnet den 2. september, og tiden er fra kl. 15 til kl. 17.00.

I kan finde Strikkeklubben i Bibliotekscaféen på Slagelse Bibliotek, så fat pindene og pak garnnøglerne og mød op på disse dage: den 2. september, 7. oktober, 4. november og den 2. december! - Vi glæder os til nogle hyggelige eftermiddage.
Kirsten Stick