onsdag den 2. april 2008

Internet-kurser i lange baner

Helt forrygende tilslutning til kurser! - Slagelse Bibliotekerne har hen over vinteren afholdt en lang række kurser for borgerne - ikke mindst aktualiseret af at Slagelse kommune i efteråret udsendte cd'er med digital signatur til samtlige borgere i kommunen. - Der har især været tale om begynderkurser for borgere der er uvante med brugen af Internettet, og derfor har det været intensive kurser med max. 14 deltagere, der i praksis, på hver sin pc, har gennemgået øvelser. Vi har i vinter afholdt følgende kurser:

Kursus / Antal deltagere
Digital selvbetjening 1 - 182
Digital selvbetjening 2 - 100
E-Boks - 36
E-mail for begyndere - 71
Internet for begyndere - 42
Køb og salg på nettet - 32
Slægtsforskning på nettet - 32
I alt - 495


Samtidig har biblioteket oprettet en servicetelefon for borgernes spørgsmål vedr. digital signatur - ring på tlf. 58 57 34 44 i dagtimerne - ligesom vi løbende hjælper folk der henvender sig i udlånet med at installere signaturen.

Vi holder kursus-pause indtil eftersommeren, og glæder os til at hjælpe endnu flere godt på vej i den digitale verden. Kursus-emner og tidspunkter vil blive offentliggjort i Bibliotekskalenderen for efteråret, i dagspressen og på vores hjemmeside.

Ingen kommentarer: