Der var engang, hvor ’der var engang’ ikke eksisterede. Hvor fortællingerne ved sengetid mestendels handlede om opdragende formaninger og trusler om bål og brand, hvis barnet ikke opførte sig ordentligt. Og dét i en grad, der må have fået selv det mest hårdhudede barn til at skælve - og ikke vugge - sig selv i søvn.
Sådan er det gudskelov ikke længere, selvom der da ofte er megen morale i nutidens billedbøger, letlæsningsbøger og den almindelige skønlitteratur for børn. Men der er en verden til forskel, når der i dag læses en af Kim Fupz Aakesons billedbøger med titler som ”Derfor prutter man” eller ”Den legetøjsløse stakkel”, frem for datidens belærende, nærmest messende vers fra en bog, der får retskrivningsordbogen til at virke både indbydende og munter.
Moral og gudsfrygtTorben Weinreich er ph.d. og professor i børnelitteratur, senest ansat som leder af Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har i mange år forsket i børnelitteraturens historie samt skrevet en lang række bøger og artikler om emnet. Ifølge Weinreich var det almindeligt i datidens børnebøger over hele Europa, at opdrage børn til at blive gudfrygtige og opføre sig pænt. De skulle være ”gode borgere i samfundet”, som det i 1814 kom til at hedde i den første danske lov om folkeskolen.
Niels Bredals ”Børnespejl” eller ”Børne Speigel”, som det blev stavet dengang, regnes for Danmarks første børnebog. Den udkom i 1568, hvor Bredal var rektor ved Vejle Latinskole. Det kan være svært at gennemskue, at bogen faktisk er skrevet til børn. Til gengæld er dens budskab ikke til at tage fejl af. ”Børnespejl” skulle bruges til at ”spejle sig” og gøre, som der stod i den. I samtiden havde man også fx ”kvindespejle” og ”fyrstespejle”. Bogen er på vers og består af en række formaninger eller forskrifter for børn om, hvordan de skal opføre sig om morgenen, om aftenen, ved bordet, i kirken, i skolen osv.
Børn skulle dog ikke kun lære. Et formildende ”De skal ikke til enhver tid forbydes at lege,” er der da også blevet plads til i ”Børnespejl”. Vi skal dog langt op i 1700-tallet, før man accepterer, at børn også kan læse bøger for underholdningens skyld. Langt størstedelen af den børnelitteratur, der blev udgivet i denne første lange periode, stammer fra Tyskland. Ikke mindre end 86% af oversættelserne til dansk stammer, ifølge Weinreich, herfra. Også bøger fra andre sprog kommer til Danmark via tyske oversættelser.
Det er en opsigtsvækkende udvikling, at der i de første ca. 250 år af børnelitteraturens historie kun udkom godt 200 bøger, hvilket i gennemsnit svarer til mindre end én bog om året, og de fleste blev kun udgivet i ganske få hundrede eksemplarer. I dag udkommer der i Danmark op mod 200 børnebøger om måneden.
Ulykkeshistorier
Weinreich fremhæver ”En lille åndelig eksempelbog for børn” fra 1729 som et typisk eksempel på en bog, der skulle opdrage til gudsfrygt - f.eks. med udførlige beretninger om adskillige små børns omvendelse, eksemplariske levned samt glædelige død. Bogen var oprindeligt skrevet af englænderen James Janeway. Det er Weinreichs teori, at der kom mange af den slags dødsbøger i perioden på grund af den store børnedødelighed. Døden var på ingen måde et tabu dengang.
De morbide skræmmebilleder prægede børnelitteraturen helt op til midten af 1800-tallet. Det syntes at være det mest naturlige i verden, at børn skulle rammes af alskens ulykker, hvis de ikke opførte sig ordentligt. Straffen for f.eks. at drikke koldt vand, hvis man var varm, måtte medføre døden, sådan som det fremgår i fortællingen ”Dandserinden”. Også Pierre Blanchards ”Tag dig i Agt” (oversat til dansk i 1844) dyrker den voldsomme tragedie, der hænder en lille pige, fordi hun iklæder sig sin fineste kjole og stiller sig foran kaminen. Ilden tager fat, og pigen brænder op. Børn måtte ikke være forfængelige!
Ligesom indholdet var bogtitlerne dengang meget lange og havde nærmest karakter af forbrugervejledninger. F.eks. Heinrich Hoffmanns ”Der Struwwelpeter”, som i dansk oversættelse blev til ”Vær lydig, eller lystige Historier og moersomme Billeder for Børn imellem 3-6 år”. Lystighed eller humor var der ellers ikke meget af i de såkaldte ulykkeshistorier.
”Den danske Skolemester” er en anden typisk bog fra 1766. Heri findes, fordelt på en række små hæfter, flere moraliserende og belærende samtaler mellem Monsieur Omsorg og hans elever, der bærer karakteristiske navne som Jomfru Net, Franz Hurtig, Johan Stræbsom og Jomfru Huslig. Formålet med historierne er, at piger skal lære husholdning, mens drengene skal lære for at forberede sig på et ”embede”.
Nye tiderMidt i 1700-tallet kom det underholdende til at spille en større rolle, bl.a. i de børneblade, der dukkede op i Danmark. Det første dansk skrevne børneblad, ”Avis for børn”, indeholdt bl.a. korte fortællinger, bearbejdet fra tysk, og nyhedsstof for børn, herunder en oversigt over børnedødsfald!
Tiden frem til begyndelsen af 1800-tallet var først og fremmest opdragelsens tid. Men nye strømninger pressede sig på, og børnelitteraturen blev efterhånden mindre salvelsesfuld.
Tidligt i 1800-tallet vandt fabler stor udbredelse. De skiftede efterhånden karakter fra at være prosafabler og blev til længere fortællinger, dvs. opbyggelige historier, som afrundes af en morale. Der var derfor stadig solide rødder tilbage til 1700-tallets dydslitteratur. Man fandt disse fabler i skolebøger, børneblade og de såkaldte ”Julegaver”.
Synet på barnet som en ufærdig eller lille voksen, man blot fylder viden på, ændrede sig. Tiden hvor man hygger sig med højtlæsning i familiens skød vinder indpas. Det er netop de korte former som eventyr, fabler og rimede digte, der egner sig til aftenhyggen, og 1800-tallet bliver da også i høj grad kortformernes periode i børnelitteraturen. Den nye tid går under betegnelsen Romantikken… men det er en ganske anden historie.
Lone Arevad
Kilder:
Weinreich, Torben: Historien om børnelitteratur. Dansk børnelitteratur gennem 400 år.
Stybe, Vibeke (red.): Børnespejl.
Som den første kommune i landet kan Ringsted om få år præsentere et bibliotek, som drives af private investorer. Sådan lød overskriften for nylig i Politiken. Lige siden har sagen fyldt godt i medierne, også her i agurketiden! - Forslaget kommer fra en rapport udarbejdet af rådgivningsfirmaet Cowi, og det rummer mange spændende overvejelser, der kan placere biblioteket midt i oplevelsesøkonomien. Der er dog temmelig mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med projektet i Ringsted. Generelt virker det underbudgetteret. f.eks. virker det en kende urealistisk, at det skal være muligt at skabe et attraktivt nyt bibliotek for 35 mio. kr.
