tirsdag den 4. august 2009

Bibliotekshygge for børn og forældre

Som noget ganske nyt tilbyder Slagelse Bibliotekerne en guidet tour for børn og deres voksne gennem bøger, spil og film, kælder og andre krinkelkroge. Og så skal der selvfølgelig også lidt godt i maven! - Opfordringen lyder altså: Kom og oplev biblioteket og opdag dets mange muligheder!

Personalet vil fortælle om og vise bibliotekets mange tilbud og tage jer med på en spændende rundtur – også der, hvor I ikke har været før. Der skal kigges på bøger, film og spil, og der bliver mulighed for at spille med børnene og få et indblik i, hvad der sker i børneværelset anno 2009.

Vi slutter af med en god bid mad til alle tilmeldte, og tilmelding skal ske senest mandag 1. september til dit lokale bibliotek. Arrangementerne med bibliotekshygge finder sted på følgende datoer:

Skælskør Bibliotek: Torsdag 10. september kl. 17-18.30
Korsør Bibliotek: Mandag 14. september kl. 17-18.30
Slagelse Bibliotek: Tirsdag 15. september kl. 17-19

Ved tilmelding tælles både børn og voksne med. Vi vil desuden bede jer oplyse børnenes alder. Der er plads til max. 20 deltagere pr. arrangement, og det er ’først til mølle’-princippet, der gælder.
Lone Arevad

Ingen kommentarer: